Et nyt stjernepar er blevet dannet på tværs af underholdningsbranchen.
Carlos Alcaraz er netop trådt ind i historiebøgerne med endnu en Grand Slam-triumf, da han i weekenden vandt US Open-finalen i New York.
Men det var ikke kun spillet på banen, der skabte overskrifter.
På tribunerne sad modellen
Brooks Nader, kendt fra den amerikanske udgave af "Vild med dans", og fulgte spændt med.
Rygterne om et forhold mellem de to har længe svirret. Men det var først, da Naders søster Grace Ann Nader udtalte sig til E! News, at spekulationerne blev gjort til virkelighed.
Hun forklarede, at hendes søster ganske rigtigt dater verdensranglistens nummer ét:
- Rygterne er sande. Dating er et løst begreb, men jeg ved, at han er manden lige nu.
På tribunen i New York
At Brooks Nader sad blandt tilskuerne under finalen i Flushing Meadows, blev straks bemærket af medierne.
Ifølge The Sun var Nader ikke alene til stede for at heppe, men hun blev også set sammen med Alcaraz’ nærmeste omgangskreds i dagene omkring turneringen.
Det styrkede indtrykket af, at forholdet har fået en seriøs karakter.
Hendes søster afslørede dertil, at Alcaraz allerede har mødt dele af Nader-familien, hvilket bekræfter, at forbindelsen er mere end et flygtigt bekendtskab.
Brooks Nader er en markant offentlig figur i USA, hvor hun gennem sin modelkarriere og tv-optrædener har opbygget en stor følgerskare.
Nye relationer efter gamle rygter
Forholdet kommer i kølvandet på tidligere spekulationer om, at Nader skulle have haft en romantisk forbindelse til Jannik Sinner.
De to blev observeret sammen for få uger siden, men Nader afviste hurtigt historien.
Siden da er Sinner blevet kædet sammen med den danske model Laila Hasanovic.
Samtidig har Alcaraz været rygtet sammen med andre store navne, heriblandt den engelske tennisspiller Emma Raducanu. Begge parter fastholdt dog, at de blot var gode venner.
28-årige Brooks Nader har tidligere været gift med reklamemanden Billy Haire og dannede efterfølgende par med sin dansepartner fra "Vild med dans", Gleb Savchenko.
Det forhold endte brat tidligere på året, men nu blomstrer hendes kærlighedsliv altså igen.