Der er fortsat ikke kommet en afklaring på Holger Rune trænersituation. Derfor vides det heller ikke, om Lars Christensen vender tilbage. I mange år har Lars Christensen været en fast med ved Holger Runes side. Dette har ændret sig på det seneste, hvor han ikke har været til stede ved turneringerne.
De seneste tre turneringer har for Holger Runes vedkommende været uden sin danske træner. Han var nemlig ikke at finde på tilskuerpladserne under hverken ATP Masters i Monte Carlo, Italian Open eller Roland Garros.
I alle tre tilfælde havde han den franske stjernetræner Patrick Mouratoglou med sig. Og det har ført til spekulation om, hvorvidt Lars Christensen er blevet afløst af franskmanden.
Flere gange har journalister spurgt Rune-lejren om situationen med Lars Christensen. Hver gang har meldingen været, at han stadig er inde i billedet. Alligevel er han ikke med til turneringer, hvilket undrer mange.
Ekstra Bladet har nu talt med Lars Christensen, som heller ikke kan give et klart svar. Meget tyder på, at der simpelthen ikke er meldt noget klart ud fra Rune-lejren.
"Det ikke sådan helt afklaret endnu i forhold til mig og Holger. Så det har jeg ikke lyst til at svare på lige nu," siger han til Ekstra Bladet.
"Når nu vi har en afklaring om, hvad der skal ske, så kan det være, at jeg vil sige noget om det. Men lige nu vil jeg helst være fri for at snakke om det."
Lars Christensen har været en stor del af Holger Runes liv i mange år. Han har fungeret som træner for ham, siden han var kun seks år gammel. Dengang spillede han i Skovshoved IF Tennisklub.
I takt med, at Holger Rune udviklede sig, overgik Lars Christensen til en rolle som fuldtidstræner. Dette har være tilfældet i flere år, men kort inden ATP-turneringen i Monte Carlo i april stoppede det
Meldingen har hidtil været, at han skulle holde ferie. Det er dog en ferie, som han endnu ikke er vendt tilbage fra.