De tidligere tennisspillere var at finde på tilskuerpladserne, hvor de heppede på deres søn, der spillede sin første baseballkamp for USC.
Tennislegenderne
Andre Agassi og
Steffi Graf heppede på deres søn, 21-årige Jaden, da han spillede sin første baseballkamp for University of Southern California (USC) i 2023.
53-årige Graf og 52-årige Agassi, der tidligere har talt åbent om deres tilgang til at være forældre, blev spottet på tilskuerpladserne, hvor man kunne se dem smile og klappe ad deres søn.
Jadens atletiske gener skinnede igennem i kampen mod Marist Red Foxes på Dedeaux Field i Los Angeles, hvor han med at til at føre sit hold til en sejr på 17 - 4.
Familieudflugten blev fuldendt af 19-årige Jaz Elle, der havde sluttet sig til sine forældre på tribunen for at støtte sin bror, mens han spillede. Det skriver Daily Mail.
Det nærmest ikoniske tennispar, der ikke længere spiller tennis på professionelt plan, men dog fortsat deltager i velgørenheds- og opvisningskampe, har været gift siden 2001.
Kampens højdepunkter og nedture var tydelige at se på de glade forældres ansigter, da de så deres søns første kamp i denne sæson.
Agassi og Graf virkede begge anspændte i nogle dele af kampen, men blev set smile og klappe i andre. De var begge iført USC-merchandise fra top til tå, for at vise deres støtte til sønnike.