Den tidligere French Open-vinder Adriano Panatta mener, at den italienske stjerne kun er få 'millimeter' fra Novak Djokovics niveau. Den 22-årige
Jannik Sinner bliver anset for at være en af de helt store stjerner i tennisverdenen. Han er blevet spået til at være en del af 'The Next Big 3' sammen med Holger Rune og Carlos Alcaraz. På det seneste er Ben Shelton dog også blevet nævnt i denne forbindelse.
Flere eksperter er kommet med stor ros til Sinner, og nu har Adriano Panatta meldt sig ind i koret. Han mener nemlig, at den unge italiener er meget tæt på at nå Djokovics niveau.
"Alt der mangler er Rom og Paris, så er vi færdige. Jeg er glad. Jeg kender ikke ordet misundelse. Jeg dør, og Sinner bliver født. Han er eksemplarisk. Han er en millimeter fra Djokovic, og de spiller på lige vilkår," sagde han ifølge TennisUpToDate.
"At redde tre matchpoint er en bedrift inden for en bedrift. Næste gang starter Jannik med en fordel. Nole frygter ham."
Sinner kan bryste sig af at have vundet over Djokovic to gange inden for en uge. Det er der ingen anden spiller, der har formået at gøre før ham.
Den første kamp blev vundet i gruppespillet ved ATP Finals i Torino, hvor han dog tabte til serberen i finalen. Ugen senere vandt han dog over ham igen, da de tørnede sammen i Davis Cup.
Med sin sejr over Djokovic var Sinner med til at sikre Italien en plads i finalen. Ikke nok med det, så spillede han også en rolle i, at de vandt finalen. Dermed kan han nu kalde sig for Davis Cup-vinder.