gettyimages 1531451098

Tennisekspert revser Holger Rune: 'Det var arrogant'

Tennisnov. 18 2023, 12:27
Holger Rune har fået kritik af en tennisekspert efter kampen mod Jannik Sinner ved ATP Finals.
Jannik Sinner vandt over Holger Rune, og vandt dermed også deres gruppe.
Det sikrede ham en plads i semifinalen, hvor han lørdag spiller mod Daniil Medvedev.
Den italienske stjerne fik en rigtig god start på kampen. Inden for kort tid var han foran med 4-0, hvorfor det så ud til at blive en kort kamp.
Rune formåede dog at kæmpe sig tilbage i kampen, som måtte ud i tre sæt.
Den 20-årige danskers opførsel på banen faldt dog ikke i alles smag.
Blandt andet blev han flere gange mødt af buhråb og piften fra det italienske publikum, der var til stede i arenaen. Og nu har han også fået kritik af en italiensk tennisekspert.
Konkret er der tale om den tidligere tennisspiller Paolo Bertolucci, der i dag er kommentator hos Sky Sports.
Han gjorde det klart, at han ikke brød sig om at se Runes attitude på banen.
Se højdepunkterne fra Holger Runes kamp med Jannik Sinner her:
"Jeg kan ikke lide hans attitude. Han diskuterer altid. Han er arrogant. Hvis du er bagud med 4-0 mod Sinner, så skal du være ydmyg og have en respektfuld attitude," lød det fra ham.
"Han kigger hele tiden mod sin boks og ved ikke, hvordan han skal afhjælpe Janniks dominans."
Nederlaget til Sinner betød, at Rune ikke fik en plads i semifinalen.
Denne plads gik i stedet til Novak Djokovic, som også vandt over Rune i tre sæt.
Havde den unge dansker formået at vinde over Sinner, ville det have været nok til at få en plads i semifinalen.
Det var endda gældende, uanset om han vandt i to eller tre sæt. Dette skyldes, at Djokovic måtte ud i tre sæt, for at vinde over Hubert Hurkacz.
Mest læste