Tennislegenden mener, at det kan være en god idé for Holger Rune at lægge lidt afstand til sin mor. Den amerikanske tennislegende
Pam Shriver kan bryste sig af at have vundet alt, hvad der er værd at vinde. Inden hun indstillede sin karriere, nåede hun blandt andet at vinde 133 WTA-titler samt 21 Grand Slam-titler.
Derfor er der heller ikke nogen tvivl om, at hun ved, hvad hun taler om, når det kommer til tennis. Hvis hun kommer med gode råd til andre tennisspillere, er det derfor en god idé at lytte til disse.
Og netop dette er hun kommet med til danske Holger Rune. Han er for tiden inde i en stor krise, hvilket har skabt et væld af spekulationer. Blandt andet har der været spekuleret i, at den spillemæssige krise er forårsaget af kæresten Caroline Donzella.
Flere medier har stillet spørgsmålstegn ved dette, men det er blevet afvist af både Holger Rune og
Aneke Rune. Og de kan nu glæde sig over at få opbakning fra ingen ringere end Pam Shriver.
I et interview med B.T. fortæller hun, at hun ser positivt på, at tennisspillere finder en støttende partner. Derfor mener hun også, at det kun er positivt, at den unge dansker har fundet sig en kæreste.
"Jeg er altid for, at spillerne finder støttende partnere på og uden for banen, så længe de forstår, hvilke krav der er til en tennisspiller, der gerne vil være den bedste," siger hun til B.T., og fortsætter:
"En kæreste kan bringe balance og glæde væk fra banen, og så kan det give ham noget afstand fra sin mor, hvilket er en god idé, for han er jo ikke længere en teenager."
Desuden fortæller hun også, at hun mener, at det er klogt at bringe Boris Becker ind på trænerholdet resten af året.