Tennisstjernen var helt knust, efter at have tabt Masters 1000-finalen til Novak Djokovic. Og det fik sidstnævnte til at reagere. Grigor Dimitrov havde spillet rigtig godt frem til finalen i Paris Masters. Derfor var der også en chance for, at han kunne have besejret Novak Djokovic.
Sådan skulle det dog ikke gå. Derimod blev det serberen, der trak sig sejrrigt ud af kampen med cifrene 6-4, 6-3. Efter kampen skulle han naturligvis give det obligatoriske sejrsinterview, hvor han omtalte sejren som 'fantastisk'.
"Det er fantastisk. At kunne vinde efter nogle ret udfordrende omstændigheder i denne uge," sagde den serbiske stjerne ifølge B.T.
"Når man tager i betragtning, hvad der er sket de sidste seks-syv dage… Så betyder denne sejr mere. Det er en af de uger, hvor du bare er nødt til at acceptere omstændighederne og kæmpe for at blive i turneringen dag for dag."
Han skulle til at fortsætte sit interview, men pludselig afbrød han det, selvom reporten var midt i et spørgsmål. Det fik reporteren til at sige, at der ville være en 'kort pause', mens Djokovic forsvandt ud af billedet.
Årsagen viste sig at være, at han havde fået øje på Dimitrov, som var helt knust. Derfor besluttede den serbiske stjerne at give ham et kram, mens han sad på sin bænk.
Dette resulterede ikke blot i klapsalver fra publikum, men er også blevet rost på de sociale medier. Blandt andet har flere kaldt ham en 'sand mester', fordi han også udtrykker medfølelse for sin modstander.
Sejren i Paris Masters har brugt den 36-årige serber op på i alt Masters 1000-sejre. Dermed har han udbygget sin rekord, da han i forvejen var indehaver af rekorden for flest titler på dette niveau.