Den norske tennisstjerne Casper Ruud blev for nylig brugt som kilde til morskab på de sociale medier. Casper Ruud endte med at blive brugt som kilde til morskab, da han reagerede på et opslag fra en parodikonto på det sociale medie X.
Tennisspilleren reagerede på et opslag, hvori det blev påstået, at Christopher Nolan ville vende retur som instruktør af 'The Dark Knight Returns'. Hertil lød det også, at Christian Bale var klar til at gentage sin rolle som Batman og Bruce Wayne.
Selvom han tilsyneladende var meget begejstret for dette, var han alligevel skeptisk.
"Er dette sandt? Jeg tror ikke på noget, jeg læser længere, men vær venligst sandt," skrev han på X.
Dette fik flere tennisfans til at reagere, og flere begyndte at blande
Holger Rune ind i det. De mener nemlig, at er den danske tennisstjernes skyld, at Ruud har det på den måde.
"'Jeg tror ikke på alt, hvad jeg læser længere', og du ved bare, at det er Holgers skyld," skrev en fan på X.
Ruud er på nuværende tidspunkt i gang med at forberede sig til den kommende sæson.
Den tager han hul på i United Cup, som løber af stablen fra den 28. december. Her skal han lede Norges hold sammen med 24-årige Malene Helgo.
2023-sæsonen har ikke været ideel for Ruud, da han blandt andet har været præget af skader.
Hertil har han haft svært ved at finde sit høje niveau. Det kostede ham en plads i top-10 for første gang i 113 uger i november.
Det ændrer dog ikke på, at han stadig er en af de bedste spillere i verden.
Det markerer sig blandt andet ved, at han har stået i tre forskellige Grand Slam-finaler siden 2021. Han har dog stadig til gode at vinde.