Den japanske tennisspiller, der tidligere har været nummer fire i verden, ønsker at gøre comeback på tennisbanen.
Den japanske tennisspiller
Kei Nishikori er vendt tilbage til det, han er mest kendt for. Efter en længere periode væk fra banen, arbejder han på at gøre comeback på tennisbanen.
Han har tidligere været nummer fire i verden, men har været plaget af hofteproblemer. Det har fået ham til at tvivle på, om han skulle fortsætte med at spille.
Men en særlig gruppe spillere har givet ham motivationen til at fortsætte. Her nævner han både Carlos Alcaraz,
Holger Rune, Rafael Nadal og Novak Djokovic.
Han er begyndt at spille igen i år, men spiller på nuværende tidspunkt på ATP Challenger-niveau. Her har han klaret sig ganske fornuftigt, hvilket har givet ham yderligere motivation.
Målet for Nishikori er, at han igen kan komme til at konkurrere med nogle af de bedste i verden.
Sidste år afslørede han, at han skulle opereres i sin venstre hofte, og derfor ville være ude i seks måneder. Det viste sig at være længere tid end det, da det har taget ham et helt år at finde formen igen.
Nu har Nishikori afsløret, at han blandt andet er blevet inspireret af Novak Djokovic og Rafael Nadal, der stadig jagter titler sent i karrieren. Desuden pegede han også på unge talenter som Carlos Alcaraz og Holger Rune.
"Det var svært at bevare motivationen, men jeg ville bare spille tennis igen og konkurrere igen. Og især at se, at (Novak, red.) Djokovic og Rafa (Nadal, red.) stadig spiller og kæmper. Og jeg har ikke spillet mod Alcaraz og Rune. Det er noget, jeg heller ikke kan vente med," sagde han ifølge The Sports Rush.