Tidligere verdensetter Jim Courier mener, at Holger Rune er en ung spiller, der skiller sig ud. Den tidligere amerikanske stjerne mener, at Rune adskiller sig ud fra andre tennisstjerner som Carlos Alcaraz og Jannik Sinner. Selvom han er begejstret for fremtiden for alle tre unge talenter.
Rune nåede ikke frem til semifinalen ved ATP Finals efter nederlag i tre sæt til Jannik Sinner, der slukkede lyset for danskerens avancement i turneringen.
Han vandt dog flere nye fans ved sin første optræden i årets
ATP Finals .
Courier mener at særlig Runes selvsikkerhed, som han udviser i spillet er unik og den måde han bærer sig selv på.
Jim Courier analyserede Holger Runes præstationer på ATP Tour'en de sidste par måneder i et interview på podcasten Tennis Channel Inside-In.
Den 20-årige danskers modgang efter hans kvartfinale i Wimbledon 2023, hvor han tabte til den senere vinder Carlos Alcaraz, blev af Courier tilskrevet en række småskader og en række trænerskift.
"Ja, vi blev overraskede," sagde Courier.
"Og da vi fandt ud af, at han havde lidt af en klemt nerve i ryggen, gav det meget mere mening."
"Ja. Og der havde også været en masse udfordringer med hans trænerteam. Fra grussæsonen og frem var der en masse bevægelse mellem Lars Christensen og Patrick Muradoglou - frem og tilbage. Og til sidst trådte Boris Becker ind på scenen her i efteråret."
Courier mener, at udsigten til Rune, Sinner og Carlos Alcaraz som en ny stor trekløver er spændende for tennisens fremtid.
"Det lader til at falde sammen med, at hans krop er tilbage i fuld styrke, hvad angår sundhed. Måske ikke fuld styrke, men selvtilliden er kommet tilbage. Og det har været rart at se, fordi han er en spiller med selvsikkerhed. Han er en karakter i denne nye, yngre generation med Rune, Alcaraz og Sinner," tilføjede Courier.
"Han er anderledes og vi vil have tre forskellige fyre som dem, der kommer frem. De er måske ikke den næste store trekløver, men de er i samme aldersgruppe, og de har samme ambitioner. Det bliver interessant at følge dem."
Da Holger udtalte sig i Torino, indrømmede han at det var hans ambition at vinde både ATP Tour Finals og en Grand Slam.
"Jeg tror, Nitto ATP Finals er den største ATP-begivenhed, vi har."
"Jeg synes, det er en super, super spændende begivenhed, fordi jeg sammenligner det lidt med Formel 1, hvis man kan, fordi de har disse mindre begivenheder med færre spillere. Det er meget intenst. Det er færre kampe. Top mod top. Naturligvis har du en dags hvile hver gang, så det er også godt for kroppen." Sagde Holger Rune og forsatte:
"Jeg mener, hvis du spørger mig, om jeg hellere vil vinde en Grand Slam eller vinde ATP Finals, har min drøm altid været at vinde en Grand Slam, men min drøm er også at vinde her."
"Det er svært at lave en rækkefølge. Men for mig er Grand Slams det største, som vi har i tennis."