Vågne Holger Rune-fans har spottet, at den unge tennisstjerne har foretaget en meget markant ændring. Holger Rune er allerede i fuld gang med at forberede sig til den kommende sæson.
Det sker naturligvis i Monaco, hvor han er bosat. Og i denne forbindelse er han blevet spottet med en ny ketsjer.
Han er sponsoreret af den kendte producent Babolat, som han derfor altid spiller med.
Det er en af de ældste producenter af tennisketsjere i verden, hvorfor den foretrækkes af mange professionelle spillere.
Blandt andet er det også denne producent, der foretrækkes af en stjerne som Rafael Nadal.
Han har haft et samarbejde med Babolat i mange år. Ligeledes er hans landsmand Carlos Alcaraz også sponsoreret af den ikoniske producent.
Langt de fleste spillere har en tendens til at holde sig til en helt bestemt ketsjer.
Derfor ser man også meget sjældent, at en spiller beslutter sig for at skifte den ud. Ikke desto mindre ser det ud til, at det netop er, hvad Rune har gjort.
Den danske tennisstjerne findes i databasen hos Babolat.
Her fremgår det ifølge Tennis Infinity, at han bruger en tilpasset Babolat Pure Aero 98 med 16x20-strengmønster. Denne ketsjer har en vægt på 332 gram. Inden da brugte han en Babolat Pure Aero VS.
Men nu viser billeder fra hans træningslejr, at han igen har skiftet ketsjer. Det har en række vågne fans lagt mærke til.
Tilsyneladende er han overgået til en ny ketsjer med et 16x19-strengmønster. Ifølge kilder tester Rune en ny model fra Babolat, som sendes på markedet næste år.
Det betyder også, at det ikke er sikkert, at der er tale om et permanent skifte fra Runes side.