Annie Miller står som et af de mest fascinerende fodnoter i tennishistorien – ikke for sin lange karriere, men for ét specifikt øjeblik.
Hun var den første spiller nogensinde til at slå Serena Williams i en professionel kamp.
I dag er det en kuriøs detalje, men i oktober 1995, ved et indendørs kvalifikationsopgør i Quebec City, var det blot endnu en kamp for den dengang 18-årige Miller – og et brutalt reality check for en 14-årig Serena, der var ved at tage sine første skridt i proffernes verden.
Resultatet var overbevisende: 6-1, 6-1 til Miller. Serena selv har senere kaldt nederlaget en ydmygelse og indrømmet, at hun følte, hun slet ikke hørte hjemme på banen.
Faktisk spillede hun ikke en professionel kamp igen før tre år senere, efter hendes far Richard Williams besluttede, at hun ikke var klar endnu.
Men hvor Serena Williams rejste sig og blev en af de største atleter i sportens historie med 23 Grand Slam-titler, 73 WTA-titler og en karriere, der strakte sig over to årtier, valgte Annie Miller en helt anden vej – og lagde ketsjeren på hylden allerede som 21-årig, trods en placering som nummer 43 i verden.
Beslutningen om at stoppe var ifølge Miller selv både moden og modig, men ikke uden tvivl.
- Jeg har brugt år på at kigge tilbage og spekulere på, om jeg traf de rigtige valg, sagde hun til ESPN i 2015.
Hun beskrev beslutningen som et “hårdt stop”, men med en voksende erkendelse af, at livet rummer mere end tennis.
Efter sin tid på WTA-touren søgte Miller mod universitetet og uddannede sig i business administration på University of Michigan, senere med en master i regnskab.
Hun har siden arbejdet for Adidas og i sportsmarketing, men lever i dag et stille liv som hjemmegående mor i Portland og sidder i bestyrelsen for en lokal non-profit organisation.
Set i bakspejlet repræsenterer Millers karriere en kontrast til det billede, mange har af professionel sport: At det kun handler om at vinde, dominere og holde ud.
Hun valgte at stoppe, mens hun stadig kunne – fysisk og mentalt – og valgte et liv væk fra spotlightet. Alligevel bærer hun ikke nag til sporten.
Tværtimod. Hun følger stadig med og ser med beundring på, hvordan Serena og Venus Williams holdt niveau langt op i 30’erne.
- Jeg ville ønske, jeg dengang havde vidst, at det var muligt at spille så længe. Det er utroligt, hvor lang og succesfuld en karriere de har haft, siger hun.