gettyimages 1258389406

Wimbledon-stjerne risikerer udelukkelse fra tennis for at have overværet Champions League-final

Tennisjun. 22 2023, 8:46
Tennisstjernen Fabio Fognini risikerer at gå glip af Wimbledon, fordi han valget at overvære Champions League-finalen, i stedet for at tage en dopingtest.
Som det også er tilfældet i mange andre sportsgrene, er det et krav, at man som tennisspiller bliver dopingtestet. Det blev stjernen Fabio Fognini dog ikke, da han i stedet var rejst til Istanbul, for at se Champions League-finalen mellem Inter Milan og Manchester City.
Den 36-årige italienske stjerne har deltaget i Wimbledon 13 gange i sin karriere. Desuden har han været med til at vinde i herredouble i Australian Open sammen med Simone Bolelli. Det gjorde han tilbage i 2015.
Fognini er ifølge Express meget loyal fan af Inter Milan. Derfor var han rejst til Istanbul for at se kampen på Ataturk Olympic Stadium. Ifølge mediet ankom embedsmænd til hans hjem for at dopingteste ham, men kunne konstatere, at han ikke var til stede.
Som følge af dette, er der en risiko for, at han bliver udelukket fra tennissporten. Det er nemlig anden gang, at han ikke er blevet dopingtestet.
Det vil også sige, at der er en risiko for, at han ikke kan deltage ved Wimbledon. Det vil være til stor ærgrelse for ham, da den italienske stjerne er glad for turneringen.
Express skriver ikke noget om, hvornår det kan forventes, at der bliver truffet en beslutning. I og med, at Wimbledon løber af stablen fra den 3. juli, må det dog forventes at være snart.
Dog oplyser de, at hans mulighed for at spille Wimbledon hænger i en 'tynd tråd'. Derfor skal han næppe sætte næsen op efter det.
Mest læste