كِشْ مَلِك 😏💪🏻🧡 #الفيحاء
Sidste år skrev Cristiano Ronaldo under på en kontrakt med Al Nassr i Saudi-Arabien, men det går ikke helt, som han havde regnet med.
Al den positivt, som Cristiano Ronaldo havde samlet ind i løbet af den seneste uge, er nu ved at være løbet tør.
I sidste uge scorede han to mål og spillede en vigtig rolle i deres 5-0-sejr over Al-Adalah. Her virkede han til at være glad, da han fejrede den store sejr med resten af holdet.
Efter den seneste kamp, var der dog ikke den samme glæde at spore hos den portugisiske stjerne, der siges at tjene op mod 1,5 mia. kr. om året i klubben.
Al Nassr ligger i tæt kamp med Al-Ittihad om 1. pladsen i Saudi Pro League. Det er denne kamp, der har gjort Ronaldo en smule frustreret.
For nylig spillede Ronaldo og resten af Al Nassr mod Al-Feiha, hvilket endte med at blive en målløs kamp, som har skubbet dem bag Al-Ittihad, da de vandt 2-1 over Al-Wehda.
De to klubber har spillet samme antal kampe, men Al-Ittihad er nu foran med tre point. Derfor skal Al-Nassr ikke blot vinde resten af deres kampe, men også håbe på, at Al-Ittihad smider point, hvis de skal vinde ligaen.
Efter kampen mod Al-Feiha endte Ronaldo i ophedet diskussion, og det fik klubben til at lange ud efter Ronaldo på de sociale medier, hvor de brugte det ikoniske Louis Vuitton-billede af Messi og Ronaldo.
كِشْ مَلِك 😏💪🏻🧡 #الفيحاء
Dette billede delte Al-Feiha på Twitter, men de havde skiftet Messis ansigt ud med deres kaptajn Sami Al-Khaibari, ligesom de havde skrevet 'Skakmat' som tekst til billedet.