gettyimages 1478268396

Christian Horner om Formel 1: Vi er tæt på 'breaking point'

Tophistoriermaj 18 2023, 7:21

Red Bull-boss Christian Horner mener, at Formel 1 er ved at nå et 'breaking point'.

I 2023-sæsonen er der gjort plads til hele 23 løb i Formel 1. Det er første gang i sportens historie, at der afvikles så mange løb på en enkelt sæson.

Det store antal løb er en stor fysisk belastning for holdene, der bruger det meste af året på at rejse mellem banerne.

Og nu har Horner indrømmet, at han gerne ser, at løbskalenderen kun indeholder 18 løb. I samme ombæring forklarede han dog, at det kan blive svært at opnå dette, da der er mange spændende baner.

Han sagde derfor også, at han ikke kan gøre meget for at nedbringe antallet af baner. Til gengæld understregede han, at han ikke ønsker, at løbskalenderen bliver udvidet yderligere.

I et interview med Financial Times blev Horner spurgt, hvad det ideelle antal løb ville være. Han svarede han, at det ville være 'omkring 18', hvilket han efterfølgende forklarede nærmere.

"Problemet er, at Stefano dukker op, og de bruger det samme trick hvert år. Det er altid sådan: 'Måske tager vi ikke til Silverstone' eller 'Monza ser lidt vaklende ud', og så videre," sagde han.

"Og så siger han: 'Vi kan ikke miste Monaco, vi kan ikke miste Monza, og vi kan ikke miste Silverstone'. Så siger han: 'Hvad med Las Vegas? Okay, vi tager til Vegas. Hvad med Miami? Ja, lad os tage dertil også'. De bliver ved med at finde fantastiske steder og løb, og det er svært at sige nej."

"Men du når et punkt, hvor du spekulerer på, hvornår det er nok. 23 løb er et vanvittigt antal løb og kilometer, vi skal klare på én sæson. Jeg tror, at det er bedre at have konkurrence om de eksisterende baner, i stedet for at tilføje mere og mere. Man når et 'breaking point', som jeg ikke føler, at vi er langt fra."

Mest læste

Mest læste