Bo Svensson kan vise sig at blive manden, der tager over efter Antonio Conte som træner i Tottenham.
Der er endnu ikke blevet fundet en afløser for Antonio Conte i Tottenham, hvorfor der fortsat bliver spekuleret i, hvem der skal være den næste træner.
I løbet af de seneste uger har flere navne været nævnt og nu er den danske træner Bo Svensson også blevet kædet sammen med jobbet.
Ifølge ESPN skulle den 43-årige Svensson være kandidat til at få jobbet i den engelske klub, men han er langt fra alene om dette, da der er flere kandidater, der skulle have interesse i jobbet.
På nuværende tidspunkt står Bo Svensson i spidsen for Mainz i den tyske Bundesliga, hvilket han har god succes med. Blandt andet lykkedes det holdet at vinde over Bayern München med 3-1 i april.
Resultaterne i denne sæson har været gode nok til, at Mainz nu ligger nr. 8 i den bedste tyske række.
Ifølge ESPN er der også andre kandidater, der er med i overvejelserne, hvilket skulle være Arne Slot fra Feyenoord samt Julian Nagelsmann, der for nylig blev fyret i Bayern München.
Hertil har Brendan Rodgers også var nævnt som kandidat, efter han i april blev fyret i Leicester. Ydermere skriver ESPN, at Ange Postecouglou og Roberto De Zerbi også er med i overvejelserne.
Svensson har også en karriere som fodboldspiller bag sig, hvor han nåede forbi klubber som FCK, Gladbach og Mainz, hvor han i dag er træner.
Inden han valgte at stoppe sin karriere i 2014, nåede han også at spille tre landskampe for det danske landshold.