Håndboldstjernen Mikkel Hansen er tilbage efter at have været sygemeldt med stress i en periode. Mikkel Hansen er igen klar til at spille
håndbold. Han er ikke blot vendt retur til
Aalborg Håndbold, hvor han spiller til dagligt. Han er også tilbage på det danske landshold for første gang, siden han blev sygemeldt med stress.
Det blev offentliggjort i februar i år, at han var blevet sygemeldt med stress. Derfor var han heller ikke med ved landsholdssamlingen i april.
At han er klar igen, er noget, der får smilet frem hos holdkammeraten
Henrik Møllgaard. De spiller ikke blot sammen på det danske landshold, men også i
Aalborg Håndbold .
"Vi har ikke været i tvivl om, at håndboldspilleren nok skulle finde niveau. Men den der glæde, der lyser ud af ham og den sult og lyst… Han kommer ikke kun og er glad… Han er også rasende, når vi ikke gør tingene ordentligt," siger Møllgaard ifølge B.T.
Derfor har det også været tydeligt for ham at mærke, hvilken Mikkel Hansen, der er vendt retur. Der er er tale om en glad og sprudlende
Mikkel Hansen , hvilket er til stor glæde for hans holdkammerat.
"Det er en fuldgod Mikkel, som er tilbage. Det der gjorde mest ondt at se var jo, at mennesket bag havde det svært. Vi skal nok finde andre, der kan lave mål og tage over. Men når der er en, der har betydet så meget for mig og har så stor en stjerne på det her hold, har det været hårdt at se ham være væk. Men det er også fantastisk at se ham være tilbage, og at han bare brænder så meget for dem som tidligere," siger han.