Lewis Hamilton og Angela Cullen gik hver til sit tidligere i år, efter at have arbejdet sammen i en årrække. Det har ikke været billigt for Lewis Hamilton at have Angela Cullen som sin personlig træner og fysioterapeut.
Ifølge mediet Crash.net betalte han hende nemlig intet mindre end 80.000 pund per løb. Det er svarende til næsten 690.000 kroner.
Det betyder, at Cullen sandsynligvis har tjent en stor sum penge i den tid, hvor hun har arbejdet sammen med Hamilton. I sidste sæson, hvor der var i alt 22 løb, tjente hun angiveligt 1,7 millioner pund. Det svarer til lidt over 14,5 millioner kroner.
Efter at have arbejdet sammen med Hamilton i en lang periode, har hun dermed skabt sig noget af en formue. Ifølge mediet skulle hendes formue i dag lyde på 12 millioner pund. Det er svarende til mere end 100 millioner kroner.
Derfor har det været en meget givende karriere for Cullen at fungere som personlig træner og fysioterapeut for den britiske racerkører.
Angela Cullen har tjent markant mere, end den gennemsnitlige træner og fysioterapeut i
Formel 1. De fleste af dem tjener omtrent 60.000 pund for hele sæsonen, hvorfor Cullen har sikret sig en meget lukrativ aftale.
Cullen begyndte at arbejde sammen med Hamilton tilbage i 2016, hvor hun modtog en invitation fra briten.
Tidligere har Hamilton afsløret, at der var en helt særlig årsag til, at han tog kontakt til Cullen. Han havde i en periode døjet med nakkeproblemer, hvilket hun tydeligvis løste godt. Hun endte nemlig med at blive hos ham i næsten syv år.