Golfstjernerne Tiger Woods og Rory McIlroy er i chok, da deres seneste satsning er blevet hårdt ramt. Tiger Woods og Rory McIlroy har på det seneste gjort en del reklame for deres golfliga TGL, som starter i januar næste år. Men nu er de blevet ramt af et hårdt slag, da taget på TGL's SoFi Center er kollapset.
TGL er en helt ny og anderledes golfliga, som er blevet lanceret i samarbejde med PGA Tour.
Formålet med denne golfliga, er at give fans verden over en ny måde at opleve
sporten på.
Det hele er blevet udtænkt af Woods og McIlroy, og skal foregå i det topmoderne og specialbyggede SoFi Center i Palm Beach Gardens, Florida, USA.
Det store anlæg har plads til op til 2.000 tilskuere, som derfor får lov til at opleve den nye måde at spille
golf på.
Det hele er meget teknologisk baseret og omdrejningspunktet er blandt andet en simulator.
Men desværre er de nu blevet ramt af et slag forud for deres lancering, som er kun to måneder væk. Taget på deres anlæg er nemlig kollapset.
Ifølge mediet GolfMagic har en kilde forklaret, at det kollapsede tag på TGL-anlægget har ført til 'betydelige forstyrrelser'.
Heldigvis kom ingen til skade, bekræfter kilden. Desuden mener kilden, at den officielle lancering af TGL er nødt til at blive udskudt.
En talsmand for ligaen har derimod udtalt, at TGL fortsat har kurs mod den 9. januar som lancering. Desuden er det blevet bekræftet, at intet af deres teknologi er blevet beskadiget.
Der er ikke nogen meldinger om, hvad der konkret har medført, at taget er kollapset. Du kan se de voldsomme skader i dette opslag på X: