Alt var, som det plejede at være, indtil det pludselig ikke var det. Nu deler han sin historie om smerte, operation og kampen for at komme tilbage.
Det var en stille dag i begyndelsen af juni, da norske
Oskar Størmer snørede løbeskoene og begav sig ud på en længere løbetur i skoven.
29-årige Størmer er tidligere orienteringsløber og nu aktiv inden for bjergløbstypen
Skyrunning, og han skulle finpudse formen inden sommerens EM.
Men turen endte brat og brutalt, da han mistede balancen på en bakke og landede skævt.
- Jeg hørte det knække, det larmede virkelig. Og så gjorde det ondt, fortæller han. Skaden var ikke til at tage fejl af.
- Jeg så bare en fordybning i knæet, der hvor knæskallen skulle have været," siger han.
Efter en time på stien blev han reddet ud og kørt på hospitalet.
En scanning afslørede, at knæskallen var flækket i to, og den ene halvdel var knust i fem mindre stykker.
Størmer skrev for nyligt på Instagram, at resten af sæsonen røg samme dag:
- 7. juni var sæsonen forbi, da jeg knuste knæskallen i mange stykker på en rolig løbetur i Østmarka.
Feber, infektion og en alvorlig operation
Størmer blev hurtigt indlagt på Ullevål sygehus, men operationen lod vente på sig.
Høj feber og en ukendt infektionsreaktion i kroppen gjorde det nødvendigt at udskyde behandlingen flere gange.
I alt blev han liggende 18 dage på hospitalet, inden han kunne sendes hjem.
Operationen bestod i at samle knoglestykkerne med 11 skruer og en metalplade. Han beskriver oplevelsen som både barsk og lærerig:
- Jeg kom hjem med 11 skruer, en plade og en oplevelse for livet rigere," skriver han.
De sidste billeder i Instagram-opslaget viser knæet før og efter – og han advarer sine følgere:
- Sådan var det. Det er ulækkert, det er fascinerende, og man behøver ikke være læge for at kunne se, at noget er alvorligt galt.
Genoptræningen begyndte allerede dagen efter operationen, men han erkender, at det ikke er uden faldgruber:
- Når fysioterapeuten på hospitalet siger, at man bare skal give den gas med så meget genoptræning som muligt, er det ikke nødvendigvis rigtigt. Det er muligt at starte for hårdt.
Han fortæller også, at stærke smertestillende som Oxy og fentanyl hjalp, men at de har en pris:
- Man bliver hurtigt afhængig, og abstinenserne, når man stopper, er ikke sjove. Fentanyl er ikke så fantastisk, som nogle påstår.
Kan ske for alle, også de mest erfarne
Tim Bennet, præsident i Kondis der er en norsk organisation for konditionsidræt, siger at selv veltrænede løbere som Størmer ikke er immune:
- Chancen for at skade sig er der jo altid. Uanset hvor godt trænet du er. Det kan ske for hvem som helst.
Bennet anbefaler styrketræning og tekniktræning som forebyggelse:
- Det allerbedste er at øve sig i det terræn, man skal løbe i. Øve sig på, hvor man skal sætte foden.
Også eliteudøveren Sylvia Nordskar understreger vigtigheden af gradvis træning og stærke ben.
-
Løb er ekstremt belastende for benene, siger hun.
Hun forsøger at holde styrketræningen ved lige hele året for at kunne klare presset. især i løb nedad, hvor belastningen er størst.
Marc Strauss er ortopæd og landsholdslæge for det norske alpinlandshold, og han forklarer, at denne type skade er kompliceret:
- Det bliver ofte et puslespil, der skal samles kirurgisk. Det kan tage fire måneder til et år, eller endnu længere, før man er tilbage.
Han vurderer dog, at Størmers mål om at konkurrere igen til foråret er realistisk, hvis alt forløber uden komplikationer.
Størmer selv er allerede i gang. Med støtte fra en rollator bevægede han sig få dage efter operationen ned ad hospitalets gang:
- Første skridt mod et nyt bjergløb er taget.