Cykelkommentator Jørgen Leth er død: Læs de mange reaktioner

Jørgen Leth blev født i 1937 i Aarhus, hvor han også voksede op. Han fandt tidligt en vej ind i journalistik, digtning og film.

Han debuterede som forfatter i 1962 med Gult lys og bevægede sig året efter ind i filmens verden med Stopforbud.

Han skrev, instruerede, læste op, rejste, underviste og skabte et blik for verden, som blev hans kendetegn.

I 1970’erne stod Det perfekte menneske som et hovedværk i dansk dokumentarisme, og kort efter fulgte værkerne om cykling, der for mange definerer hans navn:

Stjernerne og vandbærerne, Den umulige time og En forårsdag i helvede.

I 1990’erne blev han sammen med Jørn Mader lyden af den danske sommer som kommentatorer på Tour de France.

De forklarede vindens kant og brostenenes rytme. De pegede på et sving i en fransk landsby og lod kameraet blive en anelse længere.

Mange taler i dag om en barndom, hvor hans tone lå som et roligt tæppe i stuen. Det er den erindring, der går igen i hyldesterne.

Mandag aften døde Jørgen Leth, 88 år gammel. Det skete efter kort tids sygdom.

I juni måned havde han for sidste gang sendt digte ud i verden med samlingen Zombie.

Bjarne Riis var én af de aktive ryttere i 90'erne, der især huskes for sin sejr i Tour de France i 1996, og overfor EKstra Bladet har han sat ord på sine tanker omkring Jørgen Leths død:

- Danmark har mistet en stor mand. Han har været en god formidler af cykelsporten på mange måder. Han har haft en speciel stemme i det. Ikke bare bogstaveligt, men han formidlede sporten på et højt kulturelt plan på en måde, som kun Jørgen Leth kan.

Brian Holm var også aktiv i 90'erne, og han vil bl.a. huske Jørgen Leth som ham, der bragte cykelsporten ind på de bonede gulve fra arbejdspladsen, så alle kunne være med.

Men især hans virke som filmskaber vil Holm huske ham for:

- Jeg vil først og fremmest huske ham for alle hans film. 'En forårsdag i helvede' er en af de bedste film, der nogensinde er blevet lavet. Jeg tror, jeg har set den 50 gange.

Flere af sportens øvrige stemmer stemmer i og siger at Leth var deres indgang til cyklingen.

DR Sportens Brian Nygaard siger, at hans kærlighed til sporten udspringer af Jørgens formidling:

- Jeg havde aldrig nogensinde fundet cykelsporten og var kommet i nærheden af at elske og holde af den, hvis ikke det havde været for Jørgen

Eurosports kommentator Peter Piil skriver et kort, sørgmodigt opslag på X:

I en lang nekrolog på TV2 Sport skriver Dennis Ritter nuanceret om Leth en læremester og et forbillede, men også de mere overraskende sider af manden:

- Ros og anerkendelse betød meget for ham, ligesom negativ kritik gjorde ondt og gik ham på. Han var ofte usikker og i tvivl om sig selv. Det var nok det, der overraskede mig mest, da vi begyndte at kommentere cykelløb sammen i 2009.

- For mig var det et forbillede og en læremester, jeg nu skulle kommentere sammen med. En mand, der havde defineret og formet cykelsportskommenteringen sammen med Jørn Mader i mere end et årti.

Hyldesterne til den afdøde Jørgen Leth går på tværs af kulturens felter.

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt skriver, at en ikonisk dansk stemme er blevet tavs.

Forlagschef Simon Pasternak taler om en frasering, der kunne lægge sig over både Godard og Merckx, og en prosa præget af enkelhed og nøgternhed.

Forfatter og vært Hans Pilgaard mindes sin ven i et Facebook-opslag:

- Du viste mig dit Frankrig og Spanien og dit inderste. Vi kørte gennem vores Danmark og snakkede om livet, døden og tilgivelse.

Jeg var på arbejde, men det føltes som en leg. Et privilegie.

Pilgaard afslutter sit opslag med ordene:

- Du hadede emojis, Jørgen. Men du sagde også, man skulle stå ved sig selv. Så jeg står ved den her: 💔

Radiovært og musiker Søren Dahl skriver:

- Jeg har haft det privilegium at dele mange samtaler med ham, om hans forfatterskab, hans film, hans passioner, hans børn, hans længsler, hans kærlighed til cykling og jazzen, og ikke mindst hans fotografisk skarpe blik på verden. Han gav mig et større blik for livets nuancer og mindede mig om, hvor vigtigt det er at sanse livet.

Filosofiprofessor Svend Brinkmann formulerer et lille mindedigt i Leths poetiske ånd:

- Jørgen Leth
var et fantastisk menneske
befandt sig bedst ved mikrofonen
Når han talte om bjergene
kunne alle forstå ham,
han var et fantastisk menneske
Sagde sent farvel,
jørgen leth
jørgen leth

Lars Seier Christensen skriver, at han har mistet en ven og fremhæver Leths vidende og nysgerrige sind.

Aarhus’ borgmester Anders Winnerskjold kalder ham en stor aarhusianer og peger på hans korte Aarhus-film og de optagelser, der i dag lyder i letbanens tog.

Karrieren begyndte på Aktuelt og fortsatte på Politiken. Han var med i et københavnsk avantgardemiljø i 1960’erne.

Han var honorær konsul i Haiti i 1990’erne og 00’erne, men huset i Jacmel gik tabt under jordskælvet i 2010.

Han vendte tilbage til dansk tv i 2009 og kommenterede Touren gennem et årti mere.

Samarbejdet med Lars von Trier gav De fem benspænd.

Samarbejdet med musikere som Mikael Simpson og Frithjof Toksvig gav oplæste samtaler, der foldede tempoet helt ud.

Han skrev sportstekster og rejsebøger. Han arbejdede ved amerikanske universiteter som gæstelærer. Han bevarede lysten til at beskrive verden.

Han forholdt sig også til striden om Det uperfekte menneske fra 2005.

Debatten kostede job og poster, men den standsede ham ikke varigt.

Senere udkom flere bind af selvbiografien, og han talte i interviews om ærlighed som et mål for eftermælet.

Han ønskede ikke at pynte på noget. Han ønskede, at teksterne skulle stå nøgternt.

Han sagde, at nysgerrighed er en af livets vigtigste egenskaber, og de ord går igen i mindeordene.

Det hele kan ikke samles i en enkelt sætning eller sågar en enkelt artikel. Det er heller ikke nødvendigt.

Det vigtige ligger i de spor, han efterlader sig. I filmene, i bøgerne, i de mange timers tv, han lavede.

I mindet om en tone, der ikke skyndte sig, og som netop derfor kunne få små ting til at stå skarpt.

Når folk i dag skriver, at de faldt i søvn og sov til hans stemme, lyder det som en hverdagsbetragtning, men det er i virkeligheden en stor hyldest.

Det handler om tillid og genkendelse. Det handler om, at en formidler fandt en vejrtrækning, som passede til stoffet.

Jørgen Leth blev 88 år, og han efterlader sig en arv, som kommer til at leve videre i film, i bøger og i den måde, hvorpå vi ser en rytter rejse sig i sadlen og kæmpe sig op ad et fransk bjerg..

Æret være hans minde.