Jonas Vingegaard afslører: "Så stopper jeg"

Jonas Vingegaard har vundet både Tour de France og Vuelta a España, domineret i bjergene og vundet ugelange etapeløb som Critérium du Dauphiné.

Dermed har han bevist, at han kan holde et højt niveau gennem flere dage og uger. Alligevel er der ét felt, hvor danskeren stadig vil forbedre sig. Klassikerne.

- Jeg vil rigtig gerne præstere i klassikerne. Men jeg ved stadig ikke, hvordan jeg skal gribe dem an, siger han i et interview med hollandske Wieler Revue, hvor han taler åbent om sine udfordringer.

Han har tidligere vundet Drôme Classic, men det var dagen efter et andet løb, og sejren kom uden en plan.

Det siger en del om, hvor svært det kan være for en rytters natur at passe ind i en uforudsigelig verden, hvor ét dårligt øjeblik ødelægger alt.

Forskellen handler især om rytme og forberedelse, for i etapeløb ved Vingegaard præcis, hvordan han skal fordele kræfterne, men i klassikerne er alt overstået på nogle få timer.

- Der er ryttere, som dagen før en vigtig klassiker kører tre timer i højt tempo. Jeg ved ikke, om det er den rette opskrift. Måske skal jeg prøve det, siger han med et lille smil.

Hans måde at tænke på er logisk, næsten ingeniøragtig. Han bygger sin form op, måler, tester, tilpasser.

Men netop den tilgang kolliderer med den spontane natur i løb som Flandern Rundt og Liège-Bastogne-Liège, hvor intuition og erfaring tæller mere end beregning.

Sammenligningen med Tadej Pogacar er uundgåelig, da sloveneren vinder overalt fra Milano-Sanremo til Touren, men Vingegaard nægter at lade sig styre af det:

- Jeg tager ikke hensyn til, om Tadej kører eller ej. Vi har vores egne mål.

2025 har vist, at Vingegaard kan gennemføre to Grand Tours på én sæson.

Han var i topform, før sygdom ramte i Vueltaen. Det gav ham troen på, at kroppen kan klare belastningen, da han vandt løbet på trods af sygdom.

Til gengæld erkender han, at tiden væk fra hjemmet slider:

- Det er hårdt at være så meget væk. Det er summen af dage i udlandet, der tærer.

Måske er det netop derfor, han ikke jager klassikerne med samme iver som bjergene. Det skal være lyst, ikke bare pligt.

- Om jeg stadig kører som 36-årig? Det er langt ude i fremtiden. Jeg udelukker intet, men når jeg ikke længere har lyst, så stopper jeg.