Mads Pedersen fik podieplacering i Paris-Roubaix: "Det er sur røv"

Paris-Roubaix har aldrig været et løb for de følsomme sjæle. Det handler om råstyrke, held og evnen til at køre videre, selv når benene skriger stop.

Søndag fik Mads Pedersen lov til at mærke netop dét, da han med en tredjeplads i årets udgave cementerede sin position blandt de stærkeste klassikerryttere.

Begejstringen var dog svær at finde frem efter løbet.

Danskeren var med, hvor det gjorde ondt, og lignede længe en seriøs kandidat til sejren, men da Tadej Pogacar satte ind med et voldsomt angreb, skete det, der ikke måtte ske:

En punktering, præcis på det tidspunkt, hvor finalen for alvor blev åbnet, sendte Pedersen ud af sejrskampen. Hullet voksede hurtigt, og Van der Poel og Pogacar forsvandt i horisonten.

På velodromen i Roubaix kæmpede Pedersen sig alligevel til en spurtsejr over både Wout van Aert og Florian Vermeersch.

En tredjeplads i verdens hårdeste endagsløb er en bedrift i sig selv, men lige efter målstregen var det ikke stolthed, der fyldte hos danskeren.

- Det er sur røv, sagde Mads Pedersen ærligt til pressen.

Ordene faldt med samme tyngde som brostenene, der netop havde tæsket hans krop igennem i over fem timer.

Det var ikke bitterhed, blot skuffelse over, at løbets ubarmhjertige natur stjal dét, der kunne være blevet et triumftog.

Ifølge TV2 følte danskeren sig fysisk stærk og i spil til sejren, da defekten opstod.

- Jeg havde gode ben og var ikke presset. Det er nemt at sige, men jeg følte virkelig, jeg kunne være med, sagde han.

Og måske havde han ret. For Pogacar og Van der Poel måtte begge håndtere uheld og mekaniske problemer – men kom videre.

For Pedersen kom punkteringen på det forkerte tidspunkt. Hjælpen var langt væk, og rytmen blev brudt.

Spørgsmålet er, om han kunne have matchet de to andre, hvis alt var gået hans vej. Det får vi aldrig svar på.

Selv om det ikke blev til sejr i Roubaix, har Mads Pedersen nu lagt en klassikersæson bag sig, som fortjener respekt.

Med sejren i Gent-Wevelgem og andenpladsen i Flandern Rundt har han attern demonstreret, at han hører til blandt monumenternes favoritter – uanset om det er bakker eller brosten, der præger ruten.