Skjelmose-triumf giver håb for Jonas Vingegaard

Mattias Skjelmose skrev sig søndag ind i historien med et af de mest spektakulære resultater i sin karriere, da han i en intens spurt slog både Tadej Pogacar og Remco Evenepoel i Amstel Gold Race.

Med et dækbredde-forspring henviste han to af sportens absolutte superstjerner til sekundære placeringer – og satte Danmark på landkortet endnu en gang.

Sejren kom som en overraskelse for mange – blandt andet for Eurosport-kommentator Brian Holm, der troede, at løb som Flèche Wallonne og Liège-Bastogne-Liège passede bedre til Skjelmoses profil.

Alligevel måtte han hurtigt erkende, at Skjelmose havde gjort det, man ikke troede muligt.

Ifølge Ekstra Bladet slog Holm fast, at præstationen var “til historiebøgerne” – ikke mindst fordi det netop var Pogacar og Evenepoel, danskeren satte til vægs. Det er ikke hverdagskost i international cykelsport.

Mens cykelfans over hele Danmark jublede, var der uden tvivl én mand, som fulgte ekstra godt med fra sofaen i Thy: Jonas Vingegaard.

Tour de France-vinderen har Pogacar som sin største rival, og søndagens løbsresultat må have tændt et håb hos ham og resten af det danske cykelmiljø.

Holm mener, at Vingegaard med rette kan se Skjelmoses sejr som et bevis på, at Pogacar ikke er usårlig.

- Han er altså også kun et menneske, konstaterede han tørt – og tilføjede, at det bør give et moralsk boost frem mod sommerens Tour, hvor Vingegaard igen er blandt de største favoritter.

Men det er ikke kun Touren, der tegner interessant. Verdensmesterskabet til september i Rwanda køres over hele 268 kilometer på en kuperet rute, og med både Vingegaard og Skjelmose i form lurer muligheden for noget stort i rød-hvide farver.

- Hvis Skjelmose kan vinde i Amstel, hvad kan han så ikke gøre til VM? lyder spørgsmålet fra Holm, som samtidig ser en mulig dansk dobbelttrussel tage form til den største éndagskamp i år.

Skjelmose har allerede et imponerende CV, som blandt andet tæller sejre i Schweiz Rundt, DM og ungdomskonkurrencen i Vuelta a España.

Men sejren i Amstel Gold Race føles alligevel som noget særligt – især fordi han denne gang slog sportens to mest dominerende ryttere lige nu.

Holm pointerer, at det netop er sejren over de rigtige navne, der gør denne triumf ekstra markant:

- Havde han slået Wout van Aert og Benoît Cosnefroy, så havde man tænkt: ’Okay, han er god’, men det her – det her giver moral til hele feltet.”

Præstationsmæssigt er Amstel-sejren måske på niveau med sejren i Schweiz Rundt, men i symbolsk betydning og sportslig pondus har den givet et boost, der rækker længere end ét enkelt løb.