Brian Riemer Thomas Gravesen

Thomas Gravesen angriber Brian Riemer efter Grækenland-kamp

Fodboldokt. 13 , 18:13
Den tidligere landsholdsspiller sætter spørgsmålstegn ved landstrænerens valg i en ellers vigtig sejr.
Danmark vandt 3-1 over Grækenland i Parken søndag og tog dermed endnu et skridt mod VM næste sommer.
Men bag sejren gemte der sig en række problemer, som fik Viaplays landsholdsekspert Thomas Gravesen til at reagere.
Han roste resultatet, men var langt fra tilfreds med måden, det blev opnået på.
Han mente, at kampen blev for åben og usikker, særligt i perioder, hvor danskerne burde have haft fuld kontrol.
- Vi startede frygteligt, lød hans første vurdering og fremhævede, at der manglede stabilitet og sammenhæng mellem kæderne.
Han tilføjede, at holdet virkede usikkert i opspillet, når Grækenland satte pres på.
Gravesen pegede dog også på nogle positive momenter, hvor det danske pres førte til fejl fra grækerne, og at sejren blev sikret på en dag, hvor holdet ikke ramte sit højeste niveau:
- Selv om vi ikke spiller en god kamp, vinder vi 3-1, sagde han og fremhævede især Rasmus Højlund som et lyspunkt i front.
Kritik af landstrænerens beslutninger
Da Grækenland reducerede til 1-3, valgte Brian Riemer at sende tre offensive spillere på banen.
Gravesen mente, at det var et risikabelt og uforståeligt træk i en fase, hvor kampen var ved at tippe:
- Det undrer mig enormt meget, for kampen var lige ved at brække over,
Han forklarede, at han hellere havde set en mere defensiv forstærkning og pegede på midtbanespilleren Morten Frendrup som et oplagt valg til at stabilisere kampen frem for at jagte et fjerde mål, når modstanderen netop havde fået momentum.
Ifølge Gravesen viste det Brian Riemers manglende erfaring som træner.
Han tilføjede, at det netop er i sådanne øjeblikke, at en landstræner skal udvise overblik og ro, og at beslutningen gav Grækenland mulighed for at komme frem på banen, da Danmark mistede grebet om kampen i de sidste tyve minutter.
Ansvaret ligger hos Riemer
Gravesen lagde ikke skjul på, hvor han mener, ansvaret ligger:
- Det er Brian Riemers overordnede ansvar, at kampen ikke bliver så åben.
Samtidig anerkendte han, at Danmark trods alt har noget at bygge videre på.
Holdet skaber mange chancer, og Højlund fortsætter sin imponerende stime, men Gravesen advarede mod at lade sig blænde af resultatet;
Til sidst rettede han blikket mod de kommende kampe mod Belarus og Skotland, og sagde, at de vil vise, om Riemer kan bruge erfaringen fra Parken-kampen konstruktivt.
Gravesen er nemlig ikke overbevist om, at Danmark kan tage en sejr i Glasgow.
Mest læste

Loading