Cadillac har tilsyneladende sat det første brik i puslespillet til deres Formel 1-debut i 2026 – og det er en erfaren én af slagsen.
Ifølge den tyske avis Bild har den amerikanske bilgigant nemlig allerede færdiggjort en kontrakt med
Sergio Perez, der dermed bliver den første officielle kører for det nye hold.
Nyheden ventes at blive offentliggjort i forbindelse med Miami Grand Prix, hvor Perez er sat til at deltage, og alting tyder på, at Cadillac benytter anledningen til at løfte sløret.
At Cadillac overhovedet er på vej ind i Formel 1 fra 2026, er i sig selv en markant ændring i sportens landskab.
Holdet vil i de første tre sæsoner køre med Ferrari-motorer, men fra 2029 bliver de en fuldbyrdet General Motors-fabrikskonstellation med egenudviklet power unit.
Prominente navne træffer beslutningerne hos Cadillac
Projektet styres af Graeme Lowdon, tidligere teamchef for Virgin og Marussia, mens prominente navne som Nick Chester og Pat Symonds også er tilknyttet – hvilket vidner om, at Cadillac satser seriøst fra dag ét.
Valget af Sergio Perez er interessant.
Den 34-årige mexicanske racerkører havde ellers kontrakt med Red Bull til og med 2025 – med en option for 2026 – men efter en nedadgående formkurve og en kortvarig erstatning af Liam Lawson, blev han i december angiveligt betalt ud af sin aftale.
Ironisk nok styrkede det hans aktier, da Lawson ikke imponerede og blev droppet efter blot to løb.
For Cadillac bringer Perez noget, de færreste kan: næsten 300 Grand Prix-starter, 39 podieplaceringer og en dokumenteret evne til at levere resultater for midterhold – noget han tidligere beviste hos både Sauber og Force India/Racing Point.
McLaren-talenter i kikkerten
Mens teamets første kører altså synes at være på plads, er interessen nu rettet mod den anden sæde. Tyske Bild rapporterer, at
Colton Herta er Cadillacs foretrukne valg.
Den amerikanske IndyCar-stjerne imponerede i en McLaren F1-test i 2022 og anses som et af de mest lovende talenter fra den anden side af Atlanten.
Alligevel har fansene deres egne drømme: Mange ønsker nemlig et rent mexicansk line-up med Pato O’Ward som makker til Perez. O’Ward, der ligeledes kører IndyCar og er en del af McLaren-systemet, har længe været i F1’s periferi.