Kevin Magnussen afslører depression efter McLaren-afvisning

Kevin Magnussen åbner nu op om en af de mest skuffende og smertefulde episoder i sin Formel 1-karriere – nemlig det næsten fuldbyrdede comeback til McLaren i 2015, der aldrig blev til noget.

I et usædvanligt ærligt interview med Motor Sport Magazine fortæller den danske racerkører, hvordan løftet om en fast plads i teamet forsvandt i sidste øjeblik – og hvordan det hele førte til en periode præget af depression og bitterhed over uindfriede løfter.

Magnussen fik en drømmestart i Formel 1, da han i 2014 debuterede med en imponerende andenplads i Australien – det bedste debutresultat af en rookie siden Jacques Villeneuve i 1996.

På papiret burde det have været startskuddet til en gloværdig karriere i det britiske topteam, men allerede året efter blev han sat på sidelinjen, trods solide præstationer og 55 point på kontoen i sin debut.

Ifølge Magnussen var det bestyrelsesflertallet i McLaren, inklusive daværende CEO Ron Dennis, der ønskede ham som fast makker til Fernando Alonso i 2015.

Hele syv ud af ni stemmer pegede på danskeren frem for Jenson Button, men det blev alligevel Button, der fik sædet. Årsagen?

De to, der stemte imod – Mansour Ojjeh og Shaikh Mohammed Bin Essa Al Khalifa – havde majoriteten af aktierne og kunne derfor overrule flertallet.

- Jeg blev deprimeret i 2015. Jeg levede for at køre, og jeg kørte ikke, fortæller Magnussen.

Magnussen blev degraderet til reservekører – en rolle, han beskriver som uden reel funktion.

Selvom Ron Dennis forsikrede ham om, at han ville komme tilbage i løbet af sæsonen eller senest i 2016, blev det aldrig til noget.

Da Alonso blev skadet under vintertesten i 2015 og Magnussen fik chancen ved sæsonstarten i Australien, gik motoren i stykker på vej til gridden – et symbolsk punktum for et år fyldt med uforløst potentiale.

Som om det ikke var nok, valgte Magnussen også at takke nej til en kontrakt med Williams for 2016 – igen på baggrund af løfter fra McLaren, denne gang fra Éric Boullier, der forsikrede ham om, at han ville køre sammen med Alonso næste sæson.

Også her blev det ved snakken.

- Jeg tror faktisk, både Ron og Éric var oprigtige. Men det ændrer jo ikke på, at det ikke skete, siger Magnussen.

Tilmed fik han nej til at køre Super Formula i Japan, som kunne have holdt hans racerinstinkt skarpt.

Det blev en mulighed for hans afløser Stoffel Vandoorne året efter – et faktum, som Magnussen ikke kan undgå at bemærke med en vis undren.

Karriereforløbet omkring McLaren-tiden illustrerer med al tydelighed, hvor skrøbelig en Formel 1-karriere kan være – også for en talentfuld og resultatorienteret kører som Magnussen.

Magnussen fik comeback i Formel 1, hvor han siden kørte for Renault og Haas.

Det er en fortælling om interne magtkampe, brudte løfter og uforløste muligheder, men også om den menneskelige side af sporten, hvor forventninger og skuffelser kan sætte dybe spor.