Christian Horner

Christian Horner måbede over McLarens dækhåndtering: "Vi kunne ikke gøre noget"

Formel 1jul. 09 , 15:15
Det var hverken en manøvre, en overhaling eller en straf, der stjal opmærksomheden. Derimod var det et trick, som kun ét team ser ud til at mestre.
Det britiske Grand Prix på Silverstone blev alt andet end rutine for de etablerede favoritter.
Lando Norris tog sin første sejr på hjemmebane, mens holdkammeraten Oscar Piastri først satte sig i spidsen foran Max Verstappen, men måtte senere se sig slået på grund af en 10-sekunders straf for en safety car-forseelse.
Alligevel holdt McLaren et uhørt højt niveau hele løbet.
Verstappen lå ellers længe lå på andenpladsen, men han snurrede rundt efter en restart og endte som nummer fem.
Den slags fejl kunne tilskrives en generel kamp med dækkene, undtagen hos McLaren.
Et køligt mysterium bag dækkene
Hvad der virkelig vakte opsigt, var McLarens evne til at holde dækkene kolde og stabile i det omskiftelige vejr.
Red Bulls teamchef Christian Horner var tydeligt overrasket over, at McLaren tilsyneladende er immune over for de problemer, der plager resten af feltet.
Og det er Ifølge F1 Oversteer ikke første gang, Horner og Red Bull har hæftet sig ved McLarens dækpræstationer.
Allerede tidligere på sæsonen stillede holdet spørgsmål ved lovligheden af visse dele på bilen, især omkring forakslen.
FIA undersøgte sagen efter løbet i Miami og afviste, at der foregik noget ulovligt.
Ikke desto mindre blev Horner igen slået ud af kurs, da McLaren på Silverstone viste sig overlegne under vanskelige forhold:
- Du kan følge med McLaren et par omgange, men så forsvinder de bare, og du kan intet gøre, lød det fra en frustreret Horner efter løbet.
Kommentator Michael Schmidt supplerede i podcasten Formel Schmidt:
- Den bil kan alt. Det er tredje gang, den kører på Intermediate-dæk. Melbourne, Miami og nu Silverstone, og den klarer det bedre end nogen anden. Dækkene bliver ikke overophedet, men alle andre kæmper.
Titelkampen bliver intens og intern 
McLarens to førere står nu over for hinanden i kampen om VM-titlen.
Norris’ sejr har bragt ham op på 226 point, blot otte efter Piastri på 234.
Verstappen halter efter med 165 point, og snakken om hans mulige skifte til Mercedes i 2026 tager til.
Imens advarer både Martin Brundle og den danske racerkører Frederik Vesti om, at det kan blive en eksplosiv anden halvdel af sæsonen.
Brundle forudser direkte “fyrværkeri” i McLarens interne meldinger. Vesti antyder, at Norris nu får at se, hvor skræmmende Piastri kan være som modstander.
Hvis McLaren fortsætter med at mestre dækkene, bliver det svært for resten af feltet at holde trit, og for holdet selv at undgå gnister mellem to sultne kørere.
Christian Horner er blevet fyret tidligere i dag, så det er ikke længere hans hovedpine at få Red Bull tilbage på rette kurt.
Mest læste

Mest læste