Max Verstappen

Max Verstappen med kryptisk besked på sine sociale medier

Formel 1okt. 28 , 12:00
Verdensmesteren har sat gang i en bølge af gætterier forud for det næste Grand Prix.
Max Verstappen har fået Formel 1-verdenen til at gætte igen. Den firedobbelte verdensmester lagde mandag et billede op på sin Instagram-story med en hjelm i dæmpet lys og kun ét ord som tekst: “Tomorrow.”
Ifølge F1 Technical tyder det på, at Verstappen planlægger at præsentere en særlig hjelm til weekendens Grand Prix i Brasilien.
Løbet i São Paulo er sæsonens næstsidste sprintweekend, og Red Bull-køreren har tidligere brugt netop denne bane til at vise nye designs frem.
Rygterne tog fart allerede få minutter efter opslaget blev delt, og fans spekulerer nu i, om der også kan være tale om en større annoncering.
Måske et nyt samarbejde eller et fremtidigt projekt uden for banen? Verstappen selv har ikke kommenteret på sit opslag.
Genoprejsning i Mexico
Mens spekulationerne vokser, kommer Verstappen direkte fra en udfordrende weekend i Mexico City, hvor han startede som nummer fem.
Efter et dramatisk første sving, hvor både Lando Norris, Lewis Hamilton og Charles Leclerc pressede sig ind i samme kurve, måtte hollænderen ud på græsset for at undgå kontakt.
Han mistede en placering, men fandt rytmen igen.
billede_2025-10-28_083846475
Hvad mon der skal ske?
Med et langt stint på medium-dæk og en sen overgang til bløde dæk kørte Verstappen sig på podiet som nummer tre.
En virtuel safety car på sidste omgang forhindrede ham i at true Leclerc på andenpladsen, men hollænderen sluttede mindre end et sekund bag Ferrari-køreren.
- Nogle gange har safety car’en også været på min side. Nogle gange vinder man, andre gange taber man. Det kunne have været fedt at køre løbet helt til ende. Måske lidt sjovere for mig end for Charles, lød det fra hollænderen efter løbet.  
Titeljagten lever stadig
Efter en vanskelig sæspm har Verstappen kæmpet sig tilbage i kampen om mesterskabet.
Han var tidligere 104 point bag Oscar Piastri, men efter en række stærke resultater er forskellen nu reduceret til 36 point op til Norris og 35 point til Piastri.
Han erkender dog, at det ikke bliver let:
- Alt skal gå perfekt for at vinde. Denne weekend gjorde det ikke, og så bliver resultatet derefter.
Hvad hans kryptiske opslag på Instagram betyder, finder vi ud af i løbet af i dag.
Mest læste

Loading