Formel 1-fans spærrede øjnene op, da navnet Franz Hermann dukkede op på F1’s officielle tidsskema under den første træning på Imola, hvor den debuterende "kører" tilsyneladende sluttede som nummer syv i første frie træning.
Men bag det tyske navn gemte sig ingen ringere end den firedobbelte verdensmester
Max Verstappen.
Forklaringen er både pudsig og strategisk.
I ugen op til Imola deltog Verstappen i al hemmelighed i en GT3-test på den legendariske Nürburgring Nordschleife, hvor han kørte adskillige omgange i en Ferrari 296 GT3 med 600 hestekræfter.
"Så tysk som muligt"
For at holde lav profil og undgå opmærksomhed, stillede Verstappen op under dæknavnet Franz Hermann. Der gik dog ikke lang tid før, at fans og entusiaster havde spottet Verstappen bag Hermann-navnet.
Det kunne dog også være den voldsomme
Red Bull og Max Verstappen livery på Ferrarien.
Under Imola-weekenden blev han spurgt til det mystiske navn, og Verstappen svarede med et grin:
- De spurgte mig om et falsk navn, så jeg sagde, lad os gøre det så tysk som muligt.
Verstappens test var ikke bare for sjov.
Hollænderen er kendt for sin passion for simracing og har tidligere deltaget i virtuelle løb i Nürburgring Langstrecken-Serie (NLS), og nu er han i færd med at forberede sig på at tage det næste skridt i den virkelige verden.
Stat
Målet er at få den nødvendige Nordschleife-licens, som kræves for at køre officielle langdistanceløb på banen, herunder det prestigefyldte 24-timersløb på Nürburgring.
Verstappen har tidligere udtalt:
- Nürburgring Nordschleife er en af mine absolutte yndlingsbaner, og jeg håber, at jeg om nogle år også kan køre her i en rigtig GT3.
Selvom Verstappen stadig er fuldt engageret i Formel 1, har han flere gange antydet, at han ikke nødvendigvis bliver i F1 hele livet.
GT-racing og endurance-løb trækker i ham, og denne test kan meget vel være første skridt i retning af en mere mangfoldig karriere efter Formel 1.
Så selvom Franz Hermann kun var med for en enkelt dag på papiret, fortæller episoden meget om, hvor Verstappen måske er på vej hen om et par år.