gettyimages 2177339444

Tabene på Donald Trumps golfbane i Aberdeen næsten fordoblet

Golfokt. 16 , 15:29
Den amerikanske præsidentkandidat, Donald Trump, der er den stolte ejer af af de mest prestigefyldte golfanlæg i Skotland, står overfor stigende økonomiske tab på golfbanen i Aberdeenshire ifølge nyligt offentliggjorte dokumenter.
Golfbanen på Menie Estate i Balmedie i nærheden af Aberdeen har Trumps børn, Eric og Donald Jr., stående opført som direktører, mens den tidligere præsident selv er registreret som en person med "betydelig kontrol" over virksomheden.
Nye dokumenter fra Companies House viser, at tabene for golfbanen næsten blev fordoblet i løbet af året 2023. Golfbanen havde et tab på over 1,4 millioner pund, hvilket var en markant stigning fra 738.000 pund året før.

Arbejdet fortsætter

For at afbøde disse tab modtog golfbanen en betydelig, finansiel indsprøjtning på næsten 5 millioner pund fra Trumps moderselskab, DJT Holdings, hvilket bringer det samlede lånebeløb fra moderselskabet til 11,8 millioner pund.
Dette sker på trods af, at Trump-organisationen arbejder videre med planerne om at opføre en ny, verdensførende linksbane i Skotland, der er blevet udråbt som en af de mest lovende golfbaner i verden.
I år har Trump-familien annonceret planer om at bygge endnu en golfbane i Aberdeenshire, og klubben har desuden været vært for PGA Seniors Championship.

Fuldt engageret

I en udtalelse underskrevet af Eric Trump i de indsendte regnskaber står der: "Som det fremgår, er ejerskabet fortsat fuldt engageret i deres vision for ejendommen og har tillid til, at der vil komme en positiv, økonomisk forbedring, når effekten af investeringsaktiviteterne viser sig på længere sigt
Da projektet i Aberdeenshire oprindeligt blev offentliggjort, vakte det stor debat blandt de lokale, der var stærkt imod planerne. Desuden blev Trump kritiseret for sin modstand mod en havvindmøllepark, der kunne ses fra ejendommen.
Familien ejer også Trump Turnberry i Ayrshire, som ligeledes har offentliggjort sine regnskaber hos Companies House.
Mest læste