emil nielsen vm

Bundesliga-chef undrer sig over Emil Nielsens nye klub: Hvor får de penge fra?

Håndboldjul. 25 , 16:31
Store transfers og stigende omsætning præger den tyske Bundesliga, men ligaens direktør undrer sig over, hvordan visse klubber finansierer deres indkøb.
Flere store handler og rekordhøje transfersummer har i denne sommer sat fokus på økonomien i Handball-Bundesliga (HBL).
Storklubber som SG Flensburg-Handewitt, THW Kiel og Füchse Berlin har været aktive på markedet og hentet profiler som Marko Grgic, Lukas Laube og Tobias Grøndahl.
Ifølge HBL’s direktør Frank Bohmann afspejler det en liga i markant fremgang.
- Vi er på et stejl vækstkurs. Sammenlignet med sæsonen før Corona har vi øget vores omsætning med over 50 procent. Håndbolden vokser virkelig, siger han til mediet handball-world.
Transfers for store summer – men ikke uden forundring
Ifølge tyske medier skulle Flensburg have betalt en sekscifret sum i euro for at hente Marko Grgic fra ThSV Eisenach et år før kontraktens udløb.
Kiel og Berlin skulle have investeret tilsvarende beløb i henholdsvis Lukas Laube og Tobias Grøndahl.
Selvom tallene umiddelbart signalerer økonomisk styrke, er Bohmann tilbageholdende med at overfortolke udviklingen.
- Det kan også være lidt tilfældigt, at der lige nu er høje transferpenge, vurderer han og påpeger, at det internationale marked generelt har været præget af større forsigtighed.
Dog med enkelte undtagelser.
Ungarske Veszprem skiller sig ud
En af disse undtagelser er den ungarske topklub Veszprem, som i løbet af sommeren har investeret kraftigt og hentet profiler som Ivan Martinovic, Mikael Appelgren, Emil Nielsen og Lukas Jørgensen.
Det får Bohmann til at stille spørgsmål.
- Jeg ved ikke, hvor de får pengene fra, men de bruger dem i hvert fald med begge hænder, siger han.
Samtidig bemærker han, at klubber som PSG, Kielce og Barcelona holder igen og tilsyneladende opererer med lavere budgetter end tidligere.
Bundesligaen står stærkt
Trods de økonomiske forskelle mellem klubber og ligaer, fremhæver Bohmann, at de tyske klubber generelt står stærkt.
Langt størstedelen er klubberne i den tyske Bundesliga har en rigtig solid og stabil økonomi, og er godt rustet til at klare sig på den lange bane.
Han tilføjer, at ligaen som helhed er kommet fornuftigt gennem coronakrisen og har draget vigtige erfaringer, som nu bidrager til det økonomiske opsving.
Mest læste