Han kæmpede med smerter - og pludselig opstod en ny udfordring midt i det hele, der viste sig næsten lige så svær at overvinde.
Da
Kasper Young kort før nytår begyndte at mærke en skarp hovedpine i venstre side af hovedet, tænkte han, som så mange andre, at det nok ville gå over.
Men smerterne voksede, synet begyndte at svigte, og hans krop nægtede at samarbejde.
Kort tid efter blev han indlagt, og en rygmarvsprøve afslørede det, man frygtede – og samtidig håbede på, at det "bare" var: meningitis.
For fløjspilleren fra Fredericia HK begyndte der en månedlang kamp mod både sygdom og følgesymptomer.
I et interview med TV2 fortæller Young, at han i flere uger ikke havde kontakt med omverdenen, at han bare lå i sit mørklagte soveværelse, bedøvet af morfin, og ikke så hverken familie eller venner.
Det var, som han udtrykker det, "som om hjernen var slukket."
Det allerværste var afstanden til sit barn og sin kæreste.
Morfinens bagside
Meningitis blev ikke den eneste modstander. Morfinen, der i første omgang skulle dulme de voldsomme smerter, udviklede sig til en afhængighed.
Kasper Young fik i ti uger medicin dagligt, og i takt med bedringen opstod der et nyt dilemma: Havde han brug for pillen – eller var det bare ønsket om at mærke noget andet end sygdom?
Han traf derfor en hård beslutning. Fra den ene dag til den anden droppede han medicinen, tog en kold tyrker og bad sin kæreste gemme pillerne væk.
Resultatet blev fire døgn med søvnløshed og abstinenser så voldsomme, at han i dag kalder dem "værre end meningitis."
En oplevelse, han aldrig ønsker at gentage – men som han er kommet styrket ud af.
Vendepunktet begyndte, da Young kom til en speciallæge i Odense, der sagde de ord, han havde ventet på: "Du må gerne gå udenfor."
Det var en mental barriere, der blev brudt. Han begyndte at bevæge sig, at se sine kammerater igen, og for første gang i måneder føltes det, som om kroppen og sindet bevægede sig i samme retning.
Vejen tilbage til håndboldbanen
Selv om helbredet er på vej i den rigtige retning nu, er Kasper Young realistisk, så et comeback til håndboldbanen er næppe realistisk i denne sæson.
Hovedet bliver stadig træt, og eftervirkningerne kan ikke ignoreres. Derfor ser han først frem mod næste sæson som tidspunktet, hvor han kan bidrage for alvor – men ambitionerne er intakte.
Først og fremmest handler det om at mærke kroppen samarbejde og glæden ved at være ude blandt holdkammeraterne.
Meningitis og morfinafhængighed er kapitler, han helst vil lægge bag sig. Men de har også givet ham et nyt perspektiv:
- Jeg kan måske mere, end jeg lige regner med.
Fredericia ligger i øjeblikket på andenpladsen i slutspillets gruppe 1 med fem kampe tilbage.