Simon Pytlick åbner op om svær periode: "Jeg ligger bare og kæmper"

Det var en helt almindelig tirsdag aften i slutningen af februar, da Simon Pytlicks sæson pludselig blev sat på pause.

Et brud på armen i en kamp mod franske Toulouse førte ikke blot til en længere skadespause – det blev også begyndelsen på et fysisk og mentalt forløb, der har vist sig at være langt mere komplekst end forventet.

Skaden blev hurtigt konstateret via røntgenbilleder, men den største overraskelse ventede efterfølgende.

Da han kom hjem til Danmark og begyndte den fysiske restitution, reagerede kroppen på en måde, han aldrig havde oplevet før.

Ifølge TV 2 fortæller han, at han var alene på sygehuset i flere timer med sine tanker, og at kroppen nærmest gik i alarmberedskab.

– Jeg fik bumser over hele kroppen, havde svedeture og kunne ikke finde ro i benene. Det var ikke smerten fra armen, den var dæmpet med medicin, men det var, som om kroppen ikke kunne finde ud af at slappe af, forklarer Pytlick.

For første gang oplevede Pytlick, at det ikke var viljen eller motivationen, men kroppen, der satte en ubønhørlig stopper.

En krop, der havde kørt i højeste gear alt for længe. På bare ét år har han været gennem tre store slutrunder samt et hektisk klubprogram.

Han nævner, at armen muligvis brækkede i en situation, hvor den normalt ville have holdt – og antyder, at presset og belastningen kan have haft en finger med i spillet.

- Min krop sagde stop – og det var måske i virkeligheden meget godt, den gjorde det, siger han eftertænksomt

Pytlick reflekterer også over den kollektive virkelighed for mange professionelle håndboldspillere, hvor antallet af kampe er højt, og presset om konstant at præstere er massivt:

- Når man står midt i det, er det svært at mærke faresignalerne. Man vil bare spille.

Når han ser frem mod den kommende sæson, ved Simon Pytlick, at visse ting er nødt til at blive ændret.

Små rutiner som udstrækning og restitution, som tidligere blev sprunget over, skal nu være faste punkter i hans hverdag.

Isbade, skumrullemassage og pauser skal prioriteres højere – også selv om ambitionerne og kampene står i kø og venter.

Han erkender dog ærligt, at det bliver en udfordring at holde fast i de gode intentioner:

- Når vi står i det igen, ved jeg godt, at jeg ikke altid kommer til at sige stop.

Pytlick tror dog på, at han med den skademæssige erfaring nu er bedre rustet til at lytte fremover - ikke kun til smerter, men også til de signaler, kroppen udsender, længe før det går galt.