En kvinde er blevet fundet på NHL-stjernens hotelværelse, men ingen ved hvor ishockeyspilleren selv befinder sig.
Selvom
Valeri Nichushkin er en af de helt store stjerner på NHL-holdet Colorado Avalanche, har han ikke været at finde på isen på det seneste.
Dette er dog ikke tilfældigt, da der forsat er stor uvished om, hvor den russiske stjerne befinder sig.
Han har været væk på det seneste, men nu har sagen taget en ny drejning, der kan vise sig at få store konsekvenser for ishockeystjernen.
Af en politirapport fremgår det nemlig, at en 28-årige russisk kvinde blev fundet på hans hotelværelse i Seattle. Hun var angiveligt voldsomt påvirket af en ukendt substans.
Oprindeligt blev hun fundet af klubbens holdlægen Bradley Changstrom, der forsøgte at hjælpe hende, men kvinden var påvirket i en sådan grad, at hun slog fra sig.
Da der var kommet kontrol over situationen, blev hun kørt væk i en ambulance, og har efterfølgende forklaret, at hun er russisk statsborger, men født i Ukraine.
Hun forklarede også, at hun havde været sammen med en 'rigtig dårlig person', og at hun fortryder, at hun tog til USA. Hun har dog ikke sat navn på, hvem den dårlige person er.
Der har dog været spekuleret i, at det skulle være Nichushkin.
Nichushkins agent har afvist, at den russiske stjerne skulle have et problem med alkohol.
På trods af en masse ubesvarede spørgsmål, har det ikke været muligt at få svar fra Colorado Avalanche på, hvor Nichushkin befinder sig.
Fundet af den russiske kvinde har ikke medført, at man har fundet frem til Nichushkin. Det betyder at NHL-klubben må undvære ham, når de skal spille deres sidste kamp mod Seattle Kraken i Stanley Cup-play off-spillet den 5. maj.