Margot Simond

18-årig fransk skitalent mister livet under træning

Sportsnytapr. 25 , 10:54
Red Bull Alpine Park skulle have været en festplads for skisporten. I stedet blev det til noget helt andet.
Tragedien indtraf torsdag i Val d’Isère, hvor den kun 18-årige Margot Simond mistede livet under en træning forud for Red Bull Alpine Park i en spektakulær konkurrence, der kombinerer slalom og slopestyle.
Simond var en af de helt store unge profiler i fransk alpint skiløb og havde for blot en måned siden sikret sig det nationale U18-mesterskab i slalom.
Margot var mere end et ungt navn på resultatlisterne, hun var en teknisk dygtig skiløber med styrke og mod, som allerede havde sat sig sine første spor i Europa Cup’en og hun havde netop repræsenteret Frankrig ved Junior-VM i Tarvisio.
Hendes bedste resultat dér – en 20.-plads – havde givet hende endnu mere motivation til at presse grænserne.
Træningen torsdag var en del af forberedelserne til weekendens showkonkurrence.
Ifølge de lokale myndighede styrtede Simond under en nedkørsel på Bellevarde-siden af Val d’Isère – et område beliggende i omkring 2.500 meters højde.
En tilkaldt akutlæge forsøgte at genoplive hende på stedet, men forgæves. Hun blev erklæret død på stedet.

En hel karriere væk på få sekunder

Det franske skiforbund, FFS, bekræftede dødsfaldet kort tid efter og har i en udtalelse udtrykt dyb sorg over tabet af en atlet “i fuld udvikling”.
Den planlagte Red Bull Alpine Park-konkurrence blev øjeblikkeligt aflyst.
Midt i den kollektive sorg har flere medier forsøgt at belyse ulykkens omstændigheder, og ifølge L’Équipe er der nu indledt en officiel undersøgelse af, hvordan ulykken kunne ske.
Spørgsmål om sikkerheden ved både træningsforhold og eventstrukturen melder sig naturligt, så man kan sikre sig, at det ikke sker i fremtiden.

Efterladt i stilhed – men ikke glemt

Reaktionerne på ulykken har været mange og dybtfølte.
Den franske olympiske komité (CNOSF), flere nuværende topatleter og hele den alpine sportsverden har sendt kondolencer til hendes familie og nære.
Ord som “løfte” og “inspiration” går igen. For selv om hendes navn aldrig nåede at fylde spalterne uge efter uge, havde hendes dedikation og udtryk allerede gjort indtryk.
Når der i fremtiden igen skal afholdes skiløb på pisterne i Val d’Isère, vil navnet Margot Simond være en del af fortællingen på grund af hendes tragiske død.
Mest læste