Karoline Knotten knotten over træningsplan: Ekskluderet fra landsholdet

Når en elitesportsudøver udtrykker ønske om indsigt, justering og faglig dialog, burde det være starten på noget konstruktivt. Det var det imidlertid ikke for Karoline Knotten.

Den norske skiskytte blev tidligere på måneden vraget fra landsholdet efter at have stillet spørgsmål til træningsplanen frem mod OL-sæsonen.

Det handlede hverken om brok eller modstand, men om at finde nye veje til at præstere bedre.

Alligevel blev svaret klart: Enten er du med 100 procent – eller også er du ude.

Ifølge NRK udtalte landstræner Per Arne Botnan, at man ikke kan være delvist involveret, og at fuld loyalitet er en forudsætning for at være en del af projektet.

Men loyalitet og lydighed er ikke det samme. I et præstationsmiljø bør der være plads til refleksion, nysgerrighed og uenighed. Det burde være muligt at ønske udvikling – uden at blive opfattet som illoyal.

Knotten selv har udtalt, at hun oplevede både manglende gennemsigtighed og ærlighed i processen.

Og i en tid, hvor Norges Skiskytterforbund profilerer sig på værdier som åbenhed, mental sundhed og god kommunikation, fremstår situationen paradoksal, når en udøver, der netop søger dialog og ansvar, i stedet får døren smækket i bag sig.

Det bliver ekstra tydeligt, når en kapacitet som Marte Olsbu Røiseland, den tidligere verdensmester og OL-guldvinder, undrer sig over hele forløbet.

Hun peger på, at det netop var personlige justeringer i hendes træningsplan, der førte til hendes bedste resultater.

Ifølge NRK fremhæver Røiseland, at Knotten ikke har gjort andet end dét, hun selv blev hyldet for: Nemlig at tage ansvar for sin egen udvikling.

Forbundet og træneren har ikke blot sagt nej til en udøver. De har også sendt et signal til resten af truppen – og måske fremtidige talenter – om, at der ikke skal spørges om noget.

Det er nærliggende at spørge, hvilken slags kultur Norges Skiskytterforbund egentlig ønsker at skabe.

Et homogent fællesskab, hvor alle følger samme skabelon uden undtagelse eller et dynamisk, fleksibelt miljø, hvor individuelle behov kan rummes – og hvor personlig udvikling er en fælles mission?