Morten Ankerdal afslører: Ramt af hjerteproblemer

Morten Ankerdal, en af vores mest kendte og respekterede tv-værter hjemme, har i al stilfærdighed været igennem en ubehagelig og tankevækkende oplevelse.

For blot tre uger siden blev han ramt af atrieflimren – hjerteflimmer – for anden gang i sit liv.

Det fortæller han åbent i et interview med B.T., hvor han reflekterer ærligt over årsager, konsekvenser og sit forhold til arbejdslivets intensitet.

Den første episode oplevede Ankerdal helt tilbage i 2008, og siden da har den ligget som en tavs påmindelse i baggrunden.

Men nu, 17 år senere, slog hjertet pludselig igen i en ujævn rytme, og det blev en brat påmindelse om, at kroppen har sine grænser også selv for en mand med stort drive og passion for sit arbejde.

- Jeg har jo mærket på kroppen, at det kan gå for hurtigt ind imellem, siger Ankerdal, som i årevis har kastet sig mellem håndboldslutrunder, Superliga og landsholdsdækning uden at blinke.

Hans tilgang til det moderne mediebillede har altid været præget af flid og tilstedeværelse. Det er en nødvendighed, i en branche hvor der “altid” kan sendes noget i fjernsynet.

Men det kommer ikke uden omkostninger.

- Mængden af arbejdsopgaver bliver også større, erkender han, og tilføjer, at overskuddet uden for arbejdet er svundet ind i takt med alderen.

Det er ikke længere slutrunderne i 00'erne med ungdommelig energi og høj puls – nu er han 51 år og må lytte mere til kroppens signaler.

På trods af det lille chok er det dog ikke en mand, der står klar til at træde tilbage. Tværtimod.

Ankerdal er fortsat passioneret, og hans loyalitet over for arbejdet og kollegerne skinner tydeligt igennem.

- Jeg vil ikke bytte mit arbejde for noget, siger han og erkender, at han selv er medskyldig i presset, fordi han ikke takker nej, når muligheden for at springe over melder sig.

Det er en bemærkelsesværdig ærlighed, som afslører en mand, der både elsker sit arbejde – men som også må finde en ny balance.

Morten Ankerdals historie er ikke kun et indblik i én mands helbred og arbejdsliv.

Den er også en stille påmindelse til alle os andre om, at selv dem, der virker uopslidelige, har grænser.