Den serbiske verdensstjerne har vundet alt, der er værd at vinde. Men hvad er favoritsejren?
Novak Djokovic har vundet næsten alt, der er værd at vinde i tennis. Med 99 ATP-titler, herunder 24 Grand Slams og 40 Masters 1000-titler, er han den mest dekorerede spiller i sportens historie.
Han er også den eneste, der har vundet alle 15 store turneringer i tennissporten. Men hvis han skal vælge ét øjeblik som det største i sin karriere, peger han uden tøven på OL-guldet i Paris 2024.
Djokovic rejste til de olympiske lege med en skrøbelig knæskade, og med sine 37 år vidste han, at det kunne være hans sidste realistiske chance for at vinde den eneste store titel, han manglede.
Serberen spillede sig til guldet uden at tabe et eneste sæt og kronede sin karriere med den triumf, han havde jagtet i flere olympiske forsøg.
Kun få måneder før OL havde Djokovic skadet sit højre knæ under French Open og måtte gennemgå en operation den 5. juni 2024.
Alligevel formåede han at blive klar til Wimbledon, hvor han med beskyttelse på knæet nåede finalen.
Carlos Alcaraz forhindrede ham dog i at tangere Roger Federers rekord med otte Wimbledon-titler, da han slog Djokovic i tre sæt.
Men oplevelsen i London gav serberen selvtillid, og efter en kort pause satte han alt ind på OL i Paris. Han startede sin jagt på guldet mod den australske doublespecialist Matthew Ebden og fortsatte med en sejr over sin gamle rival Rafael Nadal.
Kampen mod Nadal endte 6-1, 6-4, men det var tættere end cifrene antyder, da Nadal kæmpede sig tilbage fra 1-6, 0-4 og reducerede til 4-4, før Djokovic lukkede kampen.
Vejen mod finalen bød også på dramatik mod Stefanos Tsitsipas i kvartfinalen, hvor Djokovic overlevede et 2-5-tilbagefald i andet sæt og reddede tre sætbolde.
I semifinalen besejrede han Lorenzo Musetti uden de store problemer, og så var han kun én sejr fra den medalje, han altid havde drømt om.
Guldfinalen mod Carlos Alcaraz blev en af turneringens mest intense kampe. I næsten tre timer kæmpede de to giganter i en opgør, hvor ingen af dem kunne bryde hinanden.
Samtlige 14 breakbolde blev afværget, og begge sæt blev afgjort i tiebreaks.
Djokovic udnyttede sin erfaring og mentale styrke til at vinde begge tiebreaks, hvilket sikrede ham en historisk 7-6, 7-6-sejr.
Da den sidste bold var slået, kastede han sig ned på banen i ekstase, inden han fejrede med sin familie og de serbiske fans.
Med guldmedaljen om halsen lyttede han stolt til den serbiske nationalsang – et øjeblik, han selv betegner som det største i sin karriere.
"At vinde min første Wimbledon-titel var specielt, men hvis jeg skal vælge ét øjeblik, er det OL-guldet i Paris," sagde Djokovic efter sejren.
I en karriere fyldt med triumfer var OL-guldet det sidste manglende stykke i puslespillet. Med den sejr cementerede Novak Djokovic sin status som en af de største atleter nogensinde.