Holger Rune får ikke glæde af Boris Becker under Australian Open, hvor den tyske legende har taget imod et andet job. På det seneste har
Boris Becker og
Nick Kyrgios haft gang i en fejde på de sociale medier.
På trods af dette, skal de samarbejde under Australian Open, hvor de begge skal være eksperter.
Fejden blev startet af Kyrgios, der sagde, at tennis har udviklet sig gennem årene.
I denne forbindelse sagde han også, at tidligere legender som Becker ikke ville kunne have konkurreret i dag.
Det fik den tyske stjerne til at tage til genmæle på de sociale medier. Her kritiserede han blandt andet Kyrgios ved at sige, at han aldrig har vundet en Grand Slam-titel.
Kyrgios var dog ikke færdig, for han mente ikke, at man kunne betragte Becker som troværdig.
Det skrev han med en hentydning til det faktum, at han har siddet fængslet for at skjule aktiver i en konkurssag.
På trods af det tilsyneladende anstrengte forhold, bliver de nødt til at arbejde sammen senere på måneden, hvor de begge er en del af Eurosports hold af analytikere og kommentatorer.
Det betyder naturligvis også, at Becker ikke vil være en del af Holger Runes hold under Australian Open. Derimod bliver den 20-årige dansker nødt til at klare sig uden.
Til gengæld kan han glæde sig over at have Severin Lüthi ved sin side. Han er en meget erfaren herre, som i mere end 15 år var træner for ingen ringere end Roger Federer.
Ham har Rune lavet en aftale med, der løber resten af denne sæson.
Derfor er der ikke nogen tvivl om, at han vil være i gode hænder under den store turnering i Melbourne.