Bag triumferne på banen lå en personlig udvikling, som banede vejen for et historisk samarbejde mellem to af sportens store profiler.
Boris Becker er et af de mest ikoniske navne i tennisverdenen, både som spiller og senere som træner.
Da han sluttede sig til Novak Djokovics team i slutningen af 2013, markerede det begyndelsen på et af de mest succesfulde samarbejder mellem en spiller og en træner.
Djokovic, der allerede var blandt verdens bedste, nåede nye højder under Beckers vejledning.
Men vejen til succes som træner var ikke uden udfordringer for Becker.
At gå fra rollen som verdensklasse-spiller til træner kræver mere end bare taktisk viden – det kræver også en mental transformation.
Becker har selv indrømmet, at denne forvandling ikke skete fra den ene dag til den anden, og at han måtte arbejde på sig selv for at kunne påtage sig ansvaret for at træne en spiller af Djokovics kaliber.
Den pensionerede tennisspiller Andrea Petkovic delte i podcasten The Rennae Stubbs Tennis Podcast en fascinerende indsigt, som Becker gav hende, da han startede som træner for Djokovic.
Becker fortalte, at han fem år tidligere simpelthen ikke ville have været i stand til at tage jobbet.
Han forklarede, at han var nødt til at opgive en bestemt type ego, som havde hjulpet ham som spiller, men som ville have forhindret ham i at blive en effektiv træner.
Becker erkendte, at han dengang stadig søgte den anerkendelse og status, han havde som aktiv spiller, hvilket ville have skabt konflikt med Djokovics behov.
Først da han blev mere moden og kunne træde tilbage fra rampelyset, var han klar til at bidrage med sin erfaring og indsigt uden at lade sit ego stå i vejen.
Denne modenhed blev en nøglefaktor i det succesfulde samarbejde mellem de to.
Beckers tid som træner for Djokovic strakte sig fra 2013 til 2016 og var præget af bemærkelsesværdige resultater.
Under Beckers vejledning vandt Djokovic seks Grand Slam-titler, herunder sin første sejr ved French Open, samt 14 ATP Masters 1000-turneringer.
Han afsluttede også to sæsoner som verdens nummer ét.
Dette samarbejde satte en ny standard for spiller-træner-relationer i tennis og viste, hvordan en tidligere storspiller kan brugee sin erfaring til at løfte en ny generation.
Beckers vilje til at udvikle sig som person og træner banede vejen for hans og Djokovics fælles succes, hvilket stadig er en kilde til inspiration.