Carlos Alcaraz tæt på historisk exit mod 38-årig italiener

Carlos Alcaraz gik mandag på banen som dobbelt forsvarende mester i Wimbledon, men i stedet for at cruise videre til anden runde, blev han trukket ind i en uventet maratonkamp.

Hans modstander var den 38-årige italiener Fabio Fognini, som på trods af sin nuværende placering som nummer 138 i verden fandt det spil frem, der tidligere har bragt ham op i verdens top-10.

Allerede i første sæt skulle Alcaraz forsvare fem breakbolde, inden han endelig brød til 6-5 og servede sættet hjem.

Det tegnede til, at han havde fået overtaget, men Fognini havde ikke planer om at lægge sig ned.

I andet sæt vendte han 40-0 i egen serv til et brud og fik senere tvunget sættet ud i en tiebreak, som han vandt.

Kampen bølgede frem og tilbage. I tredje sæt var begge spillere uskarpe i egen serv, og her var det Alcaraz, der trak det længste strå med endnu et 7-5 sæt.

Men i fjerde sæt fik italieneren overtaget fuldstændigt og vandt 6-2 uden at afgive en eneste breakbold.

På det tidspunkt var der ikke mange, der havde forventet, at den forsvarende mester ville være tvunget ud i et afgørende femte sæt mod en spiller, der nærmer sig de 40.

Men Alcaraz så presset ud.

I løbet af de første fire sæt havde han brugt kræfter på at overleve et væld af farlige situationer mod en modstander, som tydeligvis stadig har flair og kampgejst.

Ifølge TV2 ville Alcaraz have skrevet sig ind i historiebøgerne for noget helt andet end triumfer, hvis han var røget ud i første runde.

Det er nemlig kun én gang tidligere sket i Open-æraen, at en forsvarende Wimbledon-mester i herresingle har tabt i første runde året efter.

Det var Lleyton Hewitt i 2003, der blev sendt ud af Ivo Karlovic.

Så alvoren var reel, og med fjerde sæts klare nederlag til Fognini var presset maksimalt.

Men i det femte og afgørende sæt fandt Alcaraz det ekstra gear, som adskiller verdens bedste fra resten.

Han brød straks Fogninis serv og gik op til 2-0.

Kort efter afværgede han to breakbolde og bragte sig på 3-0.

Selv en lang pause på grund af en hændelse blandt tilskuerne slog ham ikke ud af kurs.

Da spillet blev genoptaget, vendte han 0-40 til endnu et break og lukkede dermed reelt kampen.

Efter fire timer og 37 minutters intens kamp stod han med en sejr på 7-5, 6-7, 7-5, 2-6, 6-1. Den historiske fiasko blev undgået, men det holdt hårdt.

Efter kampen var Carlos Alcaraz ikke i tvivl om, at præstationen langt fra var fejlfri.

Allerede undervejs i kampen var han hård i sin egen dom.

Da han tabte tiebreaken i andet sæt, blev han fanget af mikrofonerne, hvor han udbrød:

- Jeg kan hverken serve eller returnere. Pinligt.

Og den selvransagelse fortsatte efter sejren:

- Det er aldrig let at spille første kamp – og slet ikke på Centre Court.

Han anerkendte, at Wimbledon føles anderledes end andre turneringer, selv når forberedelserne har været gode:

- Jeg har spillet godt på græs, jeg har trænet godt, men Wimbledon er specielt. Jeg mærkede tydeligt forskellen. Jeg prøvede bare at håndtere nerverne og spille mit bedste. Jeg kan blive bedre, og det skal jeg. Men alt i alt synes jeg, det var en god kamp.

Alcaraz benyttede også lejligheden til at rose sin modstander:

- Jeg ved ikke, hvorfor det er hans sidste Wimbledon, for med det niveau kunne han spille tre-fire år mere, lød det med et smil.