clara tauson

Clara Tauson udraderer modstander i kinesisk hede

Tennisokt. 08 , 11:07
Clara Tauson leverede en overbevisende præstation i hedebølgen i Wuhan og spillede sig sikkert videre til tredje runde med et regulært æg i andet sæt.
Clara Tauson er videre til tredje runde ved den prestigefyldte WTA 1000-turnering Wuhan Open, efter hun tirsdag besejrede kroatiske Antonia Ruzic i to sikre sæt med cifrene 6-4, 6-0.
Trods ekstreme temperaturer i den kinesiske storby holdt Tauson hovedet koldt og leverede en solid indsats.
Den 22-årige dansker styrede kampen fra start til slut og lod sig ikke påvirke af forholdene, der tidligere på dagen havde fået Karolina Muchova til at trække sig fra sin kamp mod Magdalena Frech.
Kampforløbet og næste modstander
Tauson kom hurtigt foran med et servegennembrud og holdt derefter fast i føringen gennem hele første sæt, som hun lukkede med 6-4.
I andet sæt var forskellen mellem de to spillere endnu tydeligere, og danskeren dominerede duellerne fra baglinjen, mens Ruzic blev tvunget til at jagte boldene rundt på banen.

<i>Se højdepunkter fra kampen.</i>

Resultatet blev en 6-0-sejr i andet sæt, hvor Ruzic ikke formåede at tage et eneste parti.
Tauson, der er rangeret som nummer 12 i verden, var i fuld kontrol og lignede en spiller med ambitioner om at gå langt i turneringen.
I næste runde venter enten verdens nummer 8, Jasmine Paolini, eller den kinesiske spiller Yue Yuan, der aktuelt er nummer 109 på verdensranglisten.
Hedebølge præger turneringen
Tausons opgør fandt sted under ekstreme forhold, hvor temperaturen målte 32 grader, men ifølge flere vejrtjenester føltes det som op mod 39 grader.
Varmen var så intens, at det tidligere på dagen fik Karolina Muchova til at opgive sin kamp.
Hun tabte første sæt i tiebreak og var bagud 4-1 i andet, da hun trak sig.
Clara Tauson håndterede forholdene med imponerende ro og viste med sin sejr, at hun både fysisk og spillemæssigt er klar til at udfordre de bedste i feltet.
Mest læste

Loading