Elmer Møller

Elmer Møller gider ikke komme med undskyldninger: "Det er sgu min egen skyld"

Tennisjul. 01 , 13:13
Modstanderen var stærk, underlaget nyt og rammen historisk. Alligevel nægter danskeren at pege fingre.
Wimbledon blev alt andet end en drømmedebut for 21-årige Elmer Møller.
I sin første kamp nogensinde på græsunderlag måtte danskeren se sig slået af Frances Tiafoe i tre klare sæt med cifrene 3-6, 4-6 og 2-6.
Selv om modstanderen rangerer som verdens nummer 12, var det ikke det, Møller fokuserede på overfor DR Sporten efter kampen:
– Jeg gjorde det dårligt. Det er ikke fordi, jeg tænker så meget på underlaget eller alt det udenom. Jeg ved godt, det ligger hos mig.
Det var især serven, der svigtede for den unge dansker.
Det stod nemlig hurtigt klart, at det vigtigste våben i moderne tennis ikke fungerede for Møller denne mandag.
Førsteserven ramte kun feltet i 29 procent af tilfældene i første sæt og endte samlet på 41 procent.
Det er tal, som gør det næsten umuligt at true en modstander på Tiafoes niveau.
"Det er sgu min egen skyld"
Det var også serven, som Møller selv pegede på som hovedårsagen til nederlaget.
– Jeg servede bare dårligt. Det er sgu min egen skyld, at jeg var ringe. Det er ikke nogen eller nogets skyld andet end min egen, sagde han uden at tøve.
Selv om han fremhævede, at han generelt har servet godt til træning og op til turneringen, erkender han, at overgangen til kamp er noget helt andet.
– Der er forskel på træning og kamp. Jeg ved, den er der, men det fungerede bare ikke i dag, lød det fra danskeren, der undervejs i kampen lavede hele otte dobbeltfejl.
Størstedelen kom i tredje sæt, hvor han havde det ekstra svært med at få serven til at sidde.
Møllers retur på Tiafoes førsteserv haltede også, og i det hele taget havde han svært ved at finde fodfæste i duellerne, særligt når han skulle sende andenserven af sted.
Erfaringer og fremtid
Trods nederlaget kunne Elmer Møller finde små lyspunkter i debuten.
Han viste glimt af teknisk overskud med blandt andet en veludført stopbold og flere skarpe baghåndsslag. Og han tager erfaringen med sig:
– Det var en hård lodtrækning, og det var første gang, jeg spillede Wimbledon. Men sådan er det. Jeg ville ønske, jeg kunne have gjort mere, men jeg er glad for at have været her. Jeg tager meget med mig herfra.
Nu rejser Møller hjem til København for at evaluere og arbejde videre. Og selv om det blev en brat afsked med græsturneringen, er han ikke færdig med Wimbledon:
– Helt sikkert, jeg vil tilbage. Wimbledon er noget af det største, man kan få lov til at spille som tennisspiller.
Mest læste