Holger Rune Carlos Alcaraz Jannik Sinner

Er Holger Rune mon iblandt? De 5 største favoritter til at vinde Wimbledon

Tennisjun. 26 , 18:01
De største navne og nogle spændende outsidere står klar, når Wimbledon skydes i gang. Alcaraz og Sinner fører feltet an, men flere spillere kan true favoritterne på græsset.
Wimbledon nærmer sig, og flere stærke navne skiller sig ud i feltet.
Nogle kommer med stor selvtillid og friske sejre i bagagen, mens andre stadig jagter den form, der kan føre dem hele vejen.
5) Taylor Fritz
Amerikaneren kommer til Wimbledon som verdens nummer 5.
Med ni ATP-titler i bagagen, hvoraf fire er vundet på græs, samt en frisk finalesejr i Stuttgart ser Fritz stærk ud.
To gange har han været tæt på en semifinale i London, og selv om han ikke hører til de allerstørste favoritter kan han på græs være farlig for de fleste, skriver Tennis365.
4) Jack Draper
Den 23-årige brite går for første gang ind i Wimbledon som én af de topseedede.
Med tre ATP-titler og en stærk indsats i Queen’s Club for nylig har han taget flere vigtige skridt fremad.
Selv om han endnu ikke har markeret sig i de helt store kampe i Wimbledon, gør hans spil og selvtillid, at han bør regnes for én af de mest spændende outsidere.
3) Novak Djokovic
Serberen jagter stadig Roger Federers rekord og sin ottende Wimbledon-titel.
Selv om han er fyldt 38 år og ikke længere dominerer som før, er han stadig manden der kan løfte niveauet, når det gælder mest.
Med semifinaler ved både Australian Open og French Open i år har Djokovic vist, at han stadig kan være med helt fremme.
2) Jannik Sinner
Verdensetteren kommer til Wimbledon efter et skuffende finalenederlag i Paris og et tidligt exit i Halle.
Alligevel bør disse nederlag ikke bør fylde for meget.
Med tre kvartfinaler på græs de seneste år og en trods alt stærkt stigende formkurve efter overstået karantæne ligner Sinner én, der meget vel kan tage endnu et afgørende skridt frem i London.
1) Carlos Alcaraz
Som forsvarende mester og i topform efter en stribe stærke resultater kommer Alcaraz til Wimbledon som den største favorit.
Med 29 sejre i sine seneste 32 græskampe og en frisk titel i Queen’s Club i bagagen peger meget på, at spanieren bliver manden, der igen skal slås.
Med 18 Wimbledon-sejre i træk og stadig voksende selvtillid ligner Alcaraz en spiller, der kan dominere turneringen i mange år frem.
Holger Rune står altså ikke blandt de øverste favoritter, men han kan stadig få en vigtig rolle i en turnering, der tegner til at blive tæt og uforudsigelig.
Der venter et stærkt felt af dygtige tennisspillere, og meget kan ske på græsset i London.
Mest læste

Mest læste