Frances Tiafoe var målløs over Elmer Møller: "Bedste jeg har spillet mod"

Da Elmer Møller i går trådte ind på Wimbledon-anlæggets bane 12, var det første gang, han prøvede kræfter med en af tennisverdenens mest ikoniske scener.

Den 21-årige aarhusianer var oppe mod den amerikanske verdensstjerne Frances Tiafoe, der er rangeret som nummer 12 i verden.

Det blev en kamp, hvor danskeren tidligt fik vist, at han ikke var kommet for at lade sig kue.

Selv om Møller måtte se sig slået i tre sæt med cifrene 3-6, 4-6 og 2-6, fik han sat sit aftryk på opgøret.

Allerede i kampens første partier pressede han Tiafoe til breakbolde, og i andet sæt lykkedes det ham at bryde amerikanerens serv og levere kampens mest mindeværdige slag i form af en perfekt slicet stopbold med baghånden, der fik publikum til at bryde ud i klapsalver.

Den slags detaljer får ikke nødvendigvis resultattavlen til at tippe, men de efterlader et indtryk.

Netop baghånden blev et centralt tema efter kampen, hvor Frances Tiafoe i klare vendinger udtrykte sin forbløffelse over Møllers spil.

Ifølge Ekstra Bladet kaldte han den danske debutants baghånd for "den bedste, jeg nogensinde har spillet imod":

– Han slår den dybt, og han river den af sted. Jeg tænkte først, at det ikke kunne passe, men så blev han bare ved. Så forstod jeg, at jo, det kan det godt.

Det er ikke første gang, Møllers baghånd har vakt opsigt på ATP-touren, men det var en sjælden ros fra en spiller af Tiafoes kaliber.

Den amerikanske stjerne understregede, at han på forhånd havde set klip af danskeren, men at det ikke kunne måle sig med virkeligheden:

– På video tænker man ’fint nok’, men live tænker man ’mand, det er et godt skud’.

Kampen endte som forventet med amerikansk sejr, men Elmer Møller efterlod sig ikke et indtryk af at have været chanceløs.

I perioder formåede han at udfordre Tiafoe, især i starten af sættene, og særligt i andet sæt fik han styrket sit servespil.

Dog blev det tydeligt, at rutinen og det fysiske niveau stadig adskiller en etableret top-20-spiller fra en ung udfordrer på vej frem.

Det var en varm dag i London, og mod slutningen af tredje sæt så Møller ud til at være mærket af både temperaturerne og kampens intensitet.

Alligevel sluttede han med hovedet højt og med en baghånd, der nu for alvor har fået opmærksomhed blandt sportens verdenselite.