Madrid Open er muligvis årets værste Masters-turnering

Det skulle have været en gave til sporten i form af flere dage med tennis på højeste niveau, flere spillere i aktion, og flere billetter solgt.

Men i stedet for begejstring har forlængelsen af Masters 1000-turneringerne skabt frustration blandt både spillere og fans – og ingen steder mærkes det tydeligere end i Madrid.

Turneringen i den spanske hovedstad strækker sig nu over to uger, inklusiv kvalifikationen, men mange af de største profiler oplever, at det nærmest føles som to forskellige turneringer.

De lavest rangerede spillere kæmper i starten foran halvtomme tribuner, mens topnavnene først træder ind senere, ofte med flere dages pause mellem kampene.

Det skaber en ubalance i både rytme og relevans, som flere har udtalt sig kritisk om.

Ifølge Tennis365 bliver det tydeligt, hvor meget formatet halter, når man ser på de tomme sæder, som prægede store dele af kampene i de første runder.

Kun når en spansk stjerne som Alejandro Davidovich Fokina går på banen, liver stemningen op – ellers er der dømt stilhed i Caja Mágica.

Udover det skæve format har turneringen i år været ramt af et væld af tekniske udfordringer.

For eksempel har lyssætningen i arenaen gjort det svært for tv-seere at følge med.

Flere kampe er blevet spillet under betingelser, hvor en halv bane var badet i sol, mens den anden lå i mørke.

Coco Gauff og Belinda Bencic spillede en kamp, hvor Gauff nærmest forsvandt i skyggerne på den ene side af banen.

Dertil kommer de elektroniske problemer – både med linjekald og strømforsyning. En landsdækkende strømafbrydelse medførte mange udsatte kampe, og selv om man forsøger at indhente programmet, har det kun forstærket indtrykket af en turnering i organisatorisk modvind.

Og som prikken over i’et har mange af de største navne enten trukket sig eller er blevet slået ud tidligt.

Carlos Alcaraz nåede aldrig på banen grundet en skade, mens både Novak Djokovic og Jessica Pegula hurtigt forsvandt ud af turneringen.

Det svækker naturligvis interessen, når finalerne nærmer sig.

Masters 1000-turneringerne er traditionelt anset som de næstvigtigste efter Grand Slams, men når strukturen strækkes ud uden et klart formål, risikerer man at miste det, der gør dem specielle.

Kendte tennisnavne som Andy Roddick og Stefanos Tsitsipas har ikke holdt sig tilbage:

Roddick har kaldt to-ugers formatet “tåbeligt” og “skadeligt for spillerne,” mens Tsitsipas har påpeget, at kvaliteten er faldet, og at formatet snarere belaster kalenderen end letter den.

Madrid Open burde være en fejring af europæisk grustennis, men opleves i stigende grad som et organisatorisk eksperiment, der ikke har fundet sin form.