Novak Djokovic var i tvivl om han skulle fortsætte karrieren
Novak Djokovic har vundet alt – men står nu ved en mental korsvej, hvor spørgsmålet om pensionering lurer i horisonten.
I et sjældent åbenhjertigt interview op til Monte-Carlo Masters har verdensranglistens nummer fem åbnet op omkring sine indre kampe og de tvivl, der langsomt er begyndt at melde sig i kulissen.
Djokovic, som netop er fyldt 37 år, erkender, at motivationen ikke længere kommer lige så let som tidligere.
- Der er ingen tvivl om, at det er blevet sværere end det var tidligere i min karriere, siger han. Og selvom han netop har nået sin første finale i næsten et halvt år ved Miami Open, er det tydeligt, at kampene i dag foregår lige så meget oppe i hovedet som på banen.
Balancerer tennis med privatlivet
Han fortæller, at det er blevet en balancekunst at få privatliv og professionel tennis til at gå op i en højere enhed – og især at finde glæden ved træningen i hverdagen.
- Det handler om at finde en tilfredshed i det, jeg laver, og hvordan jeg gør det – og stadig kunne motivere mig selv til at fortsætte, ikke bare til turneringerne, men også uge efter uge i træningen, forklarer han.
Djokovic’ seneste resultater har givet ham en tiltrængt vitaminindsprøjtning, men han lægger ikke skjul på, at dårlige perioder hurtigt kan vække tvivlen igen.
- Når du begynder at spille mindre godt og ryge ud tidligt i turneringer, så kommer de indre stemmer og spørgsmålene: 'Skal jeg fortsætte?' og 'Hvor længe?', fortæller han.
Nærmer sig ATP-titel nummer 100
Alligevel er det ikke slut endnu. Serberen nærmer sig to monumentale milepæle: sit 100. ATP-titeltrofæ og den 25. Grand Slam-sejr, som vil sætte ham alene i toppen af tennisens historiebøger. Det er disse mål, der stadig driver ham.
- Jeg føler stadig, jeg har benzin i tanken, siger han og fortsætter.
- Hvis du fortalte mig, at jeg kunne vinde min 100. titel i en Grand Slam i år, ville jeg skrive under med det samme.
Stopper Djokovic på toppen?
Spørgsmålet er dog, om Djokovic ville stoppe karrieren på toppen, hvis han opnår begge mål. Selv svarer han undvigende:
- Jeg tror det ikke… men man ved aldrig.
Han henviser til, hvordan nogle mener, han burde have sagt farvel til tennisscenen efter sin OL-guldmedalje sidste år, men understreger, at beslutningen i sidste ende er hans egen. "Der er stadig en glæde ved at være på banen og konkurrere. Så længe den er der, fortsætter jeg."
Djokovic har tidligere været kendt for sin mentale stålsathed og evne til at rejse sig i selv de mørkeste momenter – og måske er det netop derfor, hans nuværende refleksioner føles så ærlige og menneskelige.
Det handler ikke kun om fysik eller teknik længere – det handler om vilje. Og viljen har båret ham til toppen før.
