Clara Tauson Victoria Mboko

Teenage-wildcard i Montreal-finale: Det siger Clara Tauson om hende

Tennisaug. 07 , 11:41
En højst overraskende udvikling for den canadiske teenager.
Victoria Mboko ankom til Montreal med håbet om at spille en god turnering.
Nu har han spillet sig i finalen, og det står klart for alle tennisfans, at den canadiske teenager har leveret langt over forventning.
Vejen dertil har været både spektakulær og modig. Hun slog prominente navne som Sofia Kenin, Marie Bouzkova og ikke mindst verdens nummer to, Coco Gauff, af banen – uden at tabe et sæt.
Mens den unge canadier forberedte sig til semifinalen mod Elena Rybakina, blev hendes præstationer bemærket af flere, deriblandt danske Clara Tauson, der ligeledes forberedte sig på sin egen semifinale.
I et interview med The Tennis Gazette fremhævede Tauson to styrker hos Mboko:
- Jeg synes, hun server godt. Og hendes baghånd er klart et våben. Hun har stor selvtillid, og man kan tydeligt se det i hendes spil.
Det glippede for Tauson, mens Mboko kløede på
Clara Tauson mødte i sin semifinale Naomi Osaka, der har erfaring fra det allerhøjeste niveau med fire Grand Slam-titler.
Osaka styringen vandt første sæt 6-2. I andet sæt kæmpede Tauson sig dog tilbage efter at være kommet bagud.
Med et comeback til 4-4 lignede det kortvarigt et opgør, der kunne vendes.
Men presset voksede. I tiebreaken var Tauson foran, men missede to sætbolde og måtte til sidst se sig slået 9-7.
En stærk præstation af danskeren i turneringen, men semifinalen blev altså endestationen.
Alligevel betyder resultaterne, at hun nu rykker op som nummer 15 på verdensranglisten. Hendes hidtil bedste placering.
Mboko gik ind til sin semifinale som underdog mod verdens nummer 12, Elena Rybakina.
Det lykkedes imidlertid for den canadiske sensation at vende et truende nederlag til en sejr på 1-6, 7-5, 7-6.

En finaledebut – og måske meget mere

Nu venter finalen mod Osaka, og det er Mbokos største kamp hidtil i karrieren.
Allerede inden opgøret står det klart, at hun rykker op som nummer 48 i verden og for første gang kan undgå kvalifikationsrunden til en Grand Slam.
Tidligere i år var hun med i French Open efter at have vundet i kvalifikationsrunden. I Paris nåede hun tredje runde.
I Montreal har teenageren bevist, at hun godt kan gå hen at blive et navn, man skal lægge mærke til.
Mest læste