Der findes nederlag – og så findes der ydmygelser.
Harriet Dart oplevede det sidste under Open de Roun, hvor ikke bare hendes spil men også hendes attitude stjal overskrifterne.
I en kamp, der allerede var gået skævt, tabte den britiske tennisspiller førstesættet med cifrene 0-6 til den relativt ukendte franske spiller Lois Boisson.
Men det var ikke blot den sportslige fiasko, der fik folk til at spærre øjnene op – det var en bemærkning, hun kom med direkte til kampens dommer, som hurtigt gik viralt.
Midt under sideskiftet i andet sæt, hvor nederlaget stod klart i horisonten, vendte Dart sig mod dommeren og sagde:
- Kan du sige til hende, at hun skal bruge noget deodorant? Hun lugter virkelig grimt.
Kommentaren, udtalt på åben skærm og fanget af mikrofonerne, har udløst en bølge af kritik på sociale medier og i tennisverdenen. Mange ser det som udtryk for dårlig sportsånd og et forsøg på at håne modstanderen i en situation, hvor Dart ikke kunne dominere med ketsjeren.
Reaktionen lod ikke vente på sig. Selvom kampens dommer tilsyneladende ikke tog handling i øjeblikket, spekuleres der nu bredt på, om udtalelsen kan føre til en formel advarsel eller disciplinær foranstaltning fra turneringsledelsen eller det britiske tennisforbund.
Harriet Dart har efterfølgende lavet en Instagram-story, hvor hun bl.a. skriver:
- Jeg vil gerne undskylde for hvad jeg sagde på banen i dag. Det blev sagt i kampens hede, og jeg fortryder det inderligt.
Lois Boisson derimod lod sig ikke mærke med det og lukkede kampen med 6-3 i andet sæt. Den 20-årige franskmand har siden modtaget støtte og ros for sin professionelle opførsel på banen – og for at lade ketsjeren tale, hvor modstanderen lod munden løbe.
Selvom følelsesudbrud ikke er usædvanlige i professionel tennis, er personlige og nedladende kommentarer sjældne – og som regel ikke velsete.
Det får mange til at sammenligne episoden med tidligere skandaler, hvor spillere som Nick Kyrgios og Serena Williams også har været i mediestormen for deres opførsel på banen.
Forskellen her er dog, at Dart gik direkte efter en modstanders personlige fremtoning – ikke en domsafgørelse eller kampens forløb.